Sommerlejr Familie-, Bæver & Ulve - Næsbycentret 2025
21-07-2025 09:45 til 23-07-2025 15:00
Familiespejder Bævere UlveNæsbycentret ligger i et af de smukkeste områder på Sjælland på vejen mellem Sorø og Næstved. Der er å, sø og skov og smukke landskaber rundt om centeret. Læs mere her: Næsbycentret - Sjællands smukkeste center - Næsby Centret (naesbycentret.dk)
Næsbycentret, Skelbyvej 126, 4171 Glumsø
Kontakt Gruppeleder: Mads Helleberg
Tel.: +45 40 60 46 73 - e-mail: kontakt@jyllingespejderne.dk
Spejderlejr for hele Jyllinge gruppe
Sommerlejren er for alle enheder i Jyllinge Spejdergruppe, dog afhænger varighed af lejren og hvilke aktiviteter der deltages i efter hvilken enhed man er tilknyttet
- Junior, Trop og Senior deltager alle dage fra søndag den 20. juli kl. 10 til lørdag d. 26. juli kl 11. - Pris for 6 nætter: 1.200 kr.
- Familiespejdere, Bævere og Ulve deltager 3 dage fra mandag d. 21. juli kl. 9.45 til onsdag d. 23. juli kl. 15. - Pris for 2 nætter: 525 kr.
Vi er åbne overfor hvis nogen ønsker at deltage på "skæve dage", dette skal aftales med enhedslederen og spejderen skal tilmeldes som normalt for deres enhed.
Tilmeld jer hurtigst muligt og senest 13. juli.
Praktisk information for Familiespejdere, Bævere og Ulve
UDREJSE - Familie, Bæver og Ulve
I mødes i BonBon-Land mandag den 21. Juli 2025 kl. 09:45 foran hoved indgangen. (I Spejderuniform og tørklæde)
Adresse: Gartnervej 2, 4684 Holmegaard
Vi tilbringer dagen i BonBon-Land sammen både spejdere og forældre. Hvis I ikke har mulighed for at deltage som forældre, skal I indgå aftale med andre forældre.
BEMÆRK! Forældrene har ansvaret for egne børn under turen til BonBon-Land.
Der kan medbringes madpakke + drikkedunk til frokost, alternativt køber forældre selv mad til egne børn.
Kl. 15:00 mødes vi foran hovedindgangen igen og kører samlet fra BonBon-Land til Næsbycentret
Bæver + ulve vinker farvel til forældre. Familiespejdere har en deltagende pårørende under hele lejren.
HJEMKOMST -
Familie, Bæver og Ulve
Forældrene ank. til lejrpladsen på Næsbycentret onsdag d. 23. juli kl 15.00
Der vil være tid til hygge med kaffe/the og medbragt kage mens familiespejdere, bævere og ulve får overrakt deres lejrmærke.
Bilerne pakkes og der er afgang senest kl 17.00 fra Næsbycentret
PRAKTISK INFORMATION
Spejderne kommer virkelig til at mærke lejrlivet da vi er på en af Sjællands største Spejdercentre med masser af andre Spejdere fra ind- og udland. Der bliver derfor rig mulighed for at møde masser af nye spejdervenner samt blive udfordret både mentalt og fysisk med et stort udvalg af centrets aktiviteter.
LOMMEPENGE
På næsbycentret findes en "BIKS"/"TUT" (Spejdersprog for kiosk)
Her er der mulighed for at købe slik, sodavand, snacks og merchandise (t-shirts, mærker, mugge, m.m.).
Det er derfor en rigtig god idé at have lommepenge med på turen
OBS! "Biksen" på næsbycentret tager kun imod kontanter!
Vi anbefaler at Spejderen ikke har mere end kr. 35,-/pr. dag, samt kr. 150,- til merchandise.
Spejderen skal selv holde styr på sine penge under lejren.
MEDICIN & SYGDOM
Lider man af en sygdom, allergi, overfølsomhed eller lign. der kræver medicin er det vigtigt I kontakter Spejderens enhedsleder inden afgang, og sætter ham/hende ind I situationen og evt. procedurer.
Husk at få pakket evt. medicin.
PAKKELISTE
På vores hjemmeside LINK er en liste over de væsentligste ting I skal have med. Der skal medbringes tøj efter alt slags dansk sommervejr, spisegrej og soveudstyr og evt. medicin. Spejderen skal selv pakke tasken med udstyr svarende til antal dage man er væk.
HUSK! Spejderen skal kunne bære sin bagage til fods, så pak gerne I en rygsæk eller lignende
Gå ind på vores hjemmeside og læs informationshæftet for turen, og hold dig opdateret. https://jyllingespejderne.dk/turinfo/
Vi glæder os!
Mange hilsner
Morten, Marie, Jonathan, Christa, Connie, Lasse og Mads