Sommerlejr for Troppen og Juniorerne
01-07-2023 00:00 til 08-07-2023 00:00
Lørdag d. 1. juli til lørdag d. 8. juli
Ø Juniorerne og Tropspejderne tager i år på sommerlejr sammen.
Ø Vi skal til Thurøbund Spejdercenter, Danmarks eneste sejlende spejdercenter. Hvis I har lyst kan I selv se om centret her: https://tsc.dk/
Ø Det er et center der primært har vandaktiviteter, men vi kommer også til at lave aktiviteter på land. Lige meget hvad, så bliver det sjovt, udfordrende og oplevelsesrigt.
Ø Prisen for denne uge med alle aktiviteter og mad er 1200 kr.
Ø Der vil muligvis være en lille bitte kiosk på centret, så vi anbefaler at man har max 200 kr. med som lommepenge. Hvis det ikke er muligt for dem at holde kiosken åben, så fikser vi ledere et eller andet, så spejderne kan få stillet deres sukkertrang 😊
Ø Vi tager derover i tog fra Ringsted st. d. 1. juli. Vi lander igen på Ringsted st. d. 8. juli
Ø Skulle du have lyst som voksen til at tage med, så ville det være super lækkert. Vi kunne godt bruge lidt ekstra hænder. Du vil være med som leder og skal derfor lave det samme som os andre ledere, hvilket blandt andet består i at være sammen med børnene og hjælpe til med mad og andre praktiske gøremål. Vælger du at tage med som leder, betaler du ikke for at være med på lejren.
Ø Tilmeldingsfrist er den 1. marts. Ved tilmelding skal første rate på 600 kr. samtidig betales. Anden rate skal betales senest d. 1. juni. Man kan også vælge at betale det fulde beløb ved første tilmelding. Ved tilmelding kan man også vælge at bestille en t-shirt fra centret, denne koster 150 kr., som er en ekstra betaling, der betales samtidig med bestilling.
Ø Pakkeliste og nærmere info vil komme når vi nærmer os. Har I nogen spørgsmål inden da, så spørg os endelig. Om det drejer sig om grej, stedet eller andet.
Spejderhilsner fra Juniorlederne og Troplederne