Sommerlejr for ulvene 2025
16-05-2025 16:30 til 18-05-2025 10:30
UlveUlvene skal på sommerlejr. Denne gang holder vi lejren på vores eget område ved spejderhytten på Vindevej i Skive fra fredag d. 16. maj til søndag d. 18. maj.
Adresse: Vindevej 48B, 7800 Skive
Start: Vi mødes fredag kl. 16.30
Slut: Ulvene skal hentes søndag kl. 10.30
Pris: 150 kr. som betales sammen med tilmelding
Sidste tilmeldingsfrist er søndag d. 11. maj. Denne dato skal overholdes, hvis man vil med på turen. Vi skal kende deltagerantal mht. planlægning og indkøb.
Vi skal sove i telt den ene af nætterne. Den anden nat skal vi sove i vores nye shelters.
På vores tur skal vi tage mærket "Naturfan", hvor ulvene skal løse 12 sjove og udfordrende naturaktiviteter. Vi skal både en tur i Skive Arboret samt cykle til Skive Plantage, så det er vigtigt, at alle har en cykel (der fungerer) samt hjelm med. Derudover lås på cyklen.
Pakkeliste:
- Cykel
- Cykelhjelm
- Nøgle til cykellås
- Liggeunderlag + sovepose + evt. en hovedpude
- Tøj til at sove i (det bliver køligt om natten)
- Lommelygte
- Skiftetøj
- Toiletsager + solcreme
- Sygesikringsbevis
- Evt. lidt slik til om aftenen (max 20 kr - ingen sodavand)
- Varmt og regntæt udetøj og fodtøj efter vejret
- Lad mobiltelefonen blive hjemme
Vi giver besked til dem, som skal bage.
Hvis man ikke kan deltage hele lejren, så kontakt May for at aftale nærmere på tlf. 23 92 33 97.
Vi har fået at vide, at en del børn fra Resen Skole skal på lejrtur med skolen i dagene forud for vores sommerlejr. Hvis det passer jer bedst, så må børnene gerne først komme lørdag på lejren, så de får en god nats søvn hjemme inden lejren. Denne mulighed kan afkrydses i tilmeldingen. Prisen reduceres til 125 kr. Børnene skal komme senest kl. 10.00 lørdag (men må selvfølgelig gerne komme før)
Hilsen Ulvelederne