Spejder Lodseddelsalg 2024
26-01-2024 15:30 til 24-02-2024 15:30
Kære alle spejdere og forældre
Så er det igen blevet tid til årets lodseddelsalg - KFUM Spejdernes Landslotteri 2024, hvor vi i Mariesminde Gruppe plejer at få solgt rigtig mange på grund af alle spejdernes kæmpe indsats!! En meget stor andel af salgsprisen (kr. 17,- ud af kr. 25,-) går direkte til vores egen spejdergruppe i Mariesminde og det betyder årligt en indtægt på ca. kr. 30.000,-, hvilket naturligvis er en meget vigtig indtægtskilde for os - så vi håber alle vil hjælpe igen i år.
For at komme godt i gang starter vi med nogle fælles salgsdage:
FREDAG og LØRDAG den 26. og 27. januar samt FREDAG og LØRDAG den 23. og 24. februar.
Alle spejdere skal hjælpe med salget i mindst en af de 6 salgsperioder, dvs. 3 timer - gerne flere hvis I har lyst.
Tilmelding senest onsdag den 17. januar.
Vi mødes i spejderhuset fredage kl. 15.30 og lørdage henholdsvis kl. 10.00 og kl. 12.30 for udlevering af lodsedler og salgssted.
Alle som ikke selv har tilmeldt sig en vagt vil herefter få tildelt en, og man har selv ansvaret for at bytte vagt, hvis man ikke kan komme.
Vi sender vagt-fordelingen ud op til den første weekend.
Vi laver hold efter, hvor mange der melder sig til de enkelte dage, og der vil alle steder være voksne/de ældste af spejderne sammen med de mindste spejdere, afhængig af alder. Forældre må også meget gerne melde sig til kørsel og til at deltage på salgsstederne. De kan hjælpe til med opbevaring af penge og lodsedler… og måske have varm kakao med. Ingen bævere eller ulve står uden en voksen og junior/trop spejderne har en leder/forældre/senior i nærheden.
For god ordens skyld skal det nævnes, at alle de lodsedler som sælges på vore 4 fælles salgsdage bliver samlet til en fælles pulje, og derefter “fordelt ud” til de respektive spejderes salgslister, typisk med ca. 20 stk. til hver spejder pr. periode de er med. Antallet får spejderen på deres liste til gruppens store konkurrence om at blive Mariesmindes supersælger. Der er rigtig gode præmier til de 10 mest sælgende spejdere.
Imellem de to salgs-weekender har spejderne mulighed for at sælge lodsedler hjemme på vejen eller i/på vinterferien, så de kan til det efterfølgende spejdermøde få lodsedler med hjem. Hvis vi ikke får solgt alle lodsedler på de 2 salgs-weekender og perioden imellem, har vi stadig mulighed for at sælge dem i marts og april måned.
Hvis der er spørgsmål så sig endelig til - I kan træffe Jette Knudsen, som står for lodseddelsalg og koordinering, på jetteknudsen21@gmail.com eller 20733567.
Spejderhilsen
Mariesminde Spejdergruppe