Spejderlegene 2024 (Distriktsturnering)
04-05-2024 09:30 til 04-05-2024 15:00
Familiespejdere Bævere UlveLørdag den 4. maj kan du og dine spejdervenner dyste i kendte og ukendte spejderdiscipliner om at vinde spejderlegene 2024 og årets Distriktsturnering.
Hvordan laver man præcisionskast eller stafet på spejdermanér? Hvordan hjælper man en skadet sportsudøver? Hvordan tænder man den olympiske ild eller forstår sproget fra alverdens folkeslag? Kom og oplev hvordan, til en skæg dag med spejderlege, og venskabelig konkurrence.
Det Olympiske Stadion i Byparken åbner kl. 9.30 og legene starter kl. 10.00. Der er præmieoverrækkelse kl. 14.30 og den olympiske ild slukkes kl. 15.00, hvorefter alle gæve spejdersportsfolk drager hjem.
Kom i
spejderuniform (hvis du har en) og i tøj efter vejret. Medbring en lille rygsæk
du selv kan bære hele dagen, med madpakke og drikkedunk og evt. ekstra tøj.
Pris
Pris: 50,00
Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 03-05-2024 21:41:54