Spejdernes lejr 2022

23-07-2022 12:00 til 31-07-2022 18:00

Tag med på Nordens største spejderlejr i 2022
Spejdernes Lejr 2022 bliver den hidtil største spejderlejr i Danmark. Du kan være med til at sikre, at det bliver årets spejderoplevelse.
- Synes du, at tanken om tusindvis af spejdere, der står sammen og synger fællessang er nice?
- Synes du, det er sjovt at møde jævnaldrende fra andre lande med samme interesser som dig?
- Synes du, det er fedt at blive udfordret? Og at overvinde dig selv ved at gøre ting du ikke troede du kunne?

Kan du sige ja til de ovenstående spørgsmål, så er Spejdernes Lejr 2022 helt sikkert noget for dig! For med spejdere fra Danmark og hele verden bliver det nemlig den største og vildeste danske lejr nogensinde.

Når du kommer hjem fra lejren, vil vi gerne have, at du blev udfordret og har udviklet dig som menneske og spejder. Vi vil også gerne have, at du sammen med din gruppe og forhåbentlig sammen med spejdere, du ikke kendte i forvejen, har oplevet, at vi kan mere, når vi løfter i flok. Og endelig skal vi på Spejdernes Lejr hver for sig og sammen tage ansvar for den verden, vi er en del af. Det er præcis, hvad Danmarks stærkeste fællesskab handler om. Ikke bare når vi mødes i Hedeland i sommeren 2022, men også før og efter lejren.

Jo tak, men hvad sker der sådan rigtigt?
Den 23. juli 2022 indtager vi spejdere Hedeland Naturpark på Sjælland. Hedeland er et helt særligt naturområde, der har fået lov til at udvikle sig oven på gamle grusgrave fra 60'erne. I efterbehandlingen af grusgravene er der enkelte steder lagt vægt på, at udforme terrænet med jordformer, så man tydeligt kan se, at landskabet er kunstigt skabt. Her kan blandt andet nævnes Vinterrasserne, Amfiteatret og Skibakken.

De første spadestik til lejren er allerede taget, og når det hele står klar til at modtage dig og alle de andre spejdere i juli 2022, vil området være delt ind i fire underlejre. Hver kommune udgør et kvarter i en af underlejrene.

Den ’officielle’ pris på 2250,
Vi har sat spejderprisen til 2000,-


1. rate 800,-
2. rate 15. marts 600,-
3. rate 29. april 600,-

Hvis lejren bliver aflyst pga. Corona inden 1. april kan 1. og 2. rate tilbagebetales.

Lodsedlerne bliver solgt til 25,- kr. og for hver solgt lodseddel får spejderen 10,- i tilskud til lejren.
Salget af lodsedder bruges til at reducere i 3. rate.
Der kommer mere info omkring lodseddelsalg i marts.
Vi holder infomøder om Spejdernes lejr 2022 i løbet af foråret.

Såfremt du skulle havde nogle spørgsmål er du mere end velkommen til at tage fat i din enhedsleder

Junior: Flemming telefon 40722505 eller mail flemming@stemark.dk
Trop: Jesper telefon 22256575 eller mail spejdertroppen@pederoxehaslev.dk
Senior: Kim telefon 60213700 eller mail senior@pederoxehaslev.dk
Klan: Louise telefon 53529392 eller mail klangnu@pederoxehaslev.dk


Pris

Pris: 800,00

Hvor

Spejdernes Lejr 2022
Tranemosevej 2
Naturområdet Hedeland
2640 Hedehusene

Hvornår

Fra 23-07-2022 12:00
Til 31-07-2022 18:00

Arrangør

Peder Oxe - Haslev Gruppe
--Peder Oxe - Haslev Gruppe--