Stor Hike

07-09-2018 19:00 til 09-09-2018 11:00

Troppen
Så er tilmeldingen til årets stor hike kommet. Stor hiken er kun for dem der også var tropspejdere sidste år.
Hvem, Hvad og Hvorfor?
Dét det hele drejer sig om er den 83. afholdelse af Storhiken!
Storhiken er en af årets muligheder for at bevise over for dig selv og andre at lige netop DIN patrulje
behersker de basale spejderfærdigheder i en grad der vil få din tropsleder til at knibe sig selv i armen.
Samtidig vil I blive stillet overfor udfordringer som kræver at I tænker anderledes end I plejer.

Hvor, Hvornår og Hvordan?
Vi kommer til at bevæge os både til lands og til vands i området omkring Fladbro, Vorup enge og Randers.
Vi indtager både nat og dag så der bliver rig mulighed for at komme vidt omkring.
Lyder det som noget DU kunne tænke dig?
Så tag og sæt kryds i kalenderen i weekenden: 7.-9. september 2018.
Vi starter klokken 19:00 fredag og slutter klokken 11:00 søndag.

Det skal du huske!
Pak let – Vi skal være på farten en stor del af weekenden. Husk at I selv skal bære jeres rygsække. Da vi
også skal bevæge os i vådt terræn er det vigtigt at huske vandtæt pakning.
Madlavning kommer til at foregå over gas eller sprit efter patruljens egen valg I skal dog selv have udstyret
med!
Overnatning vil foregå i bivuak som I selv skal have med og som også skal transporteres.

Tilmelding senest 23. august.

Pris

Pris: 200,00

Hvor

Stor Hike
Himmelbovej 2
8920 Randers NV

Hvornår

Fra 07-09-2018 19:00
Til 09-09-2018 11:00

Arrangør

Spentrup Gruppe
--Spentrup Gruppe--