Trop/Senior/Klan/Leder - Distriktssommerlejr 2024

27-07-2024 10:00 til 03-08-2024 16:00

Vangede Gruppe
Sommerlejren ligger lige rundt om hjørnet: solskin, skov, natur, fede aktiviteter, natløb, hygge, lejrbål, udflugter, sommerlejrduelighedstegn, men også tid til at slappe af og hygge sig.

Altså: Du skal snart på sommerlejr. Den største oplevelse for en spejder.

Turen er sammen med andre spejdere fra hele Nordsjælland i det, vi kalder Ermelunden distrikt.

Her følger lidt praktiske oplysninger 

Stedet 

Vi skal til Frederiksværk til et lejrcenter (http://www.arresoe.dk), der hedder ARRESØCENTERET, Auderød Byvej 4, 3300 Frederiksværk. . Den ligger på en nedlagt landbrugsejendom - ude i naturen fjernt fra bilos og larm. Vi skal sove i gode telte. Teltene har et stort oversejl, så vi kan sagtens være i ly, hvis der skulle komme en byge – men ellers regner det jo ikke i juli måned! Desuden har vi et overdækket spisebord, som vi selv bygger, hvor vi spiser og opholder os, hvis vi har lyst. Der er naturligvis moderne toilet- og vaskefaciliteter med varmt vand osv.

Det er en jubilæumslejr, hvor vi på jubilæumsdagen fejrer, at det er 100 år siden, at der blev afholdt jamboree (global sommerlejr for spejdere) netop i Ermelunden i 1924, hvor verden og spejderarbejde var noget lidt andet. 

Lejrens tema er derfor "gammeldags spejderarbejde", som man gjorde det i 1924, men tilsat moderne tiders "touch".  

Deltagere

Sommerlejren tilbydes hele Ermelunden distrikt – dvs. alle KFUM-spejdere i Gentofte, Gladsaxe, Søllerød og Lyngby-Tårbæk kommune. Vi bliver 400-500 deltagere i alt.

Tidspunkt og Afrejse og Hjemkomst 

Som også nævnt i programmet er der tale om uge 31. Afgang sker ved at vi kører til ARRESØCENTERET i bus. Afrejsetidspunkt og -sted følger. Den 1. august er der jubilæumsdag på Ermelundssletten nord for Gentofte, hvortil spejderne kører i bus retur. Denne dag er forældre også er velkomne (indbydelse følger).

Afbud 

Såfremt du med sikkerhed ved, at du ikke skal med, vil vi også vi også gerne vide det snarest muligt. Afbud efter tilmelding kan ske uanset årsag frem til den 20. juni! I får alle penge tilbage. Brug venligst afbudsmuligheden andetsteds på denne web-side.

Pris 

Da vi jo har haft et fantastisk juletræssalg, giver vi tilskud til lejren. Derfor koster sommerlejren kun kr. 900,00. Skulle der alligevel opstå økonomiske problemer, kan vi godt finde ud af det - kontakt Mads, eller Kasper- Alle medlemmer over 18 år deltager til lederpris. Hvis du oplever problemer med at tilmelde dig, så kontakt os gerne.



Pris

Pris: 900,00

Tilmeldinger

12 tilmeldinger
Log ind for at se deltagere

Hvor

Vangede Gruppe
Vangedevej 48
2820 Gentofte
Danmark

Hvornår

Fra 27-07-2024 10:00
Til 03-08-2024 16:00

Arrangør

Vangede Gruppe
Kasper Norholt
40851516
kasper@norholt.dk