Tropsommerlejr 2025: Kandersteg - 3. rate
03-07-2025 13:50 til 12-07-2025 17:35
Grupperåd Ledere Rovere Juniorspejdere Spejdere SeniorspejdereDer er nu under 100 dage til denne enestående tur til en uges oplevelser på spejderbevægelsens internationale spejdercenter, Kandersteg i Schweiz. Det er snart på tide at betale 3. og sidste rate: 1200 kr. skal være betalt senest d. 15. april (jeg har udskudt fristen 14 dage, for at I lige skulle have chancen for at se tilmeldingen). Igen: Giv Henrik besked (mobil 23 86 72 33), hvis det volder vanskeligheder, så hjælper vi med en løsning.
Transport: Togbilletterne er nu købt. Vi tager toget fra Roskilde torsdag d. 3/7 2025 kl. 13:53 og kommer hjem til Roskilde lørdag d. 12/7 2025 kl. 17:35. Det er desværre et par timer senere end tidligere forventet, fordi vi får fornøjelsen af sporarbejder, så vi skal med togbus fra Fredericia til Slagelse :-( Der er afsat tid til lidt sightseeing i Basel på vej hjem, hvor vi regner med at tage i zoologisk have. Der er også en længere pause i Hamburg, så vi kan finde noget morgenmad i byen, hvis toget kommer frem til tiden. Der er bestilt liggeplads til alle mellem Hamburg og Basel (ca. 10 timer) både ud og hjem, så der skulle være en chance for at få sovet. Det har kunnet lade sig gøre takket være et fint tilskud fra Gundsølille og Omegns Brugsforening.
Pris og betaling: Da vi endnu ikke har overblik over, hvordan vi evt. får transporteret grej ud og hjem, eller om vi skal leje det på stedet, kan jeg endnu ikke sige, om vi kommer til at afvige fra princippet om, at alle betaler det samme. En eventuel tilbagebetaling til dem, der ikke skal med toget hjem, vil blive mindre end de knap 700 kr., som er den gennemsnitlige bliletpris for hjemturen (efter tilskud).
Aktiviteter: Vi har sendt vores aktivitetsønsker til centeret, men har endnu ikke fået at vide, hvilket vi har fået. I hører nærmere, når det sker.
Lidt gentagelse fra sidst:
Forberedelser: Det er vigtigt, at I sørger for, at spejderens pas er gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst, dvs. mindst til d. 12. januar 2026, og at spejderen har et blåt (Europæisk) sygesikringsbevis. Sidstnævnte kan bestilles på borger.dk - vær opmærksom på, at de har en forholdsvis kort gyldighed!
Betalingen falder i 3 lige store rater:
Den 1. november 2024: 1200 kr.
Den 1. februar 2025: 1200 kr.
Den 1. 15. april 2025: 1200 kr.
Det er muligt at melde sig fra turen efter tilmelding, men kun muligt at få de penge tilbage, som vi ikke allerede har brugt. Det vil sige, at ved framelding inden den:
1. januar 2025, refunderes hele det indbetalte beløb.
1. marts 2025, refunderes det indbetalte beløb på nær 1.200 kr.
1. april 2025, refunderes det indbetalte beløb på nær 2.000 kr.
1. juli 2025, refunderes det indbetalte beløb på nær 2.600 kr., dvs. der refunderes 1000 kr.
Læs evt. mere om Kandersteg på kisc.ch.