Troptur med musik i | Medlemsservice

Troptur med musik i

16-05-2025 17:00 til 18-05-2025 14:00

Københavnertur med musik i højsædet

Forårets troptur foregår d. 16. – 18. maj.

Vi skal til København, hvor vi har fået mulighed for at låne en spejderhytte; Vikingebo på Frederiksberg. Den ligger lige ved siden af Søndermarken.

I denne hytte har spejderbandet BP-Spirits et lydstudie, og de vil hjælpe os med at indsynge den sang, som vi selv skal skrive på et spejdermøde i april.

 

På turen skal vi også på rundvisning i det nye operahus, hvor vi kommer ind i den store flotte sal med guld i loftet og bag scenen, hvor vi kan se hvordan man med højteknologiske løsninger flytter rundt på scenografier. 

Og så skal vi lave mad, lege, på løb og hygge os sammen.

Start:               Vi mødes på Tureby station fredag kl. 17. – Vi rejser i uniform.

Slut:                 Tureby station søndag kl. 14.

Medbring:     Madpakke til fredag aften, drikkedunk, uniform, ekstra tøj, toilettaske, håndklæde, sovepose, liggeunderlag, (vi sover indendørs), dolk, spisegrej, viskestykke, regntøj. Telefon + oplader (hvis man har)

Pris:                  300 kr. som betales ved tilmeldingen.

Svarfrist:         22. april 2025

 

Musikalske spejderhilsner fra Troplederne


Pris

Pris: 300,00

Hvor

Tureby Station, Turebyvej 6, 4682 Tureby

Hvornår

Fra 16-05-2025 17:00
Til 18-05-2025 14:00

Arrangør

Peder Oxe - Haslev Gruppe
--Peder Oxe - Haslev Gruppe--