Udviklingsaften

03-10-2022 18:00 til 03-10-2022 21:00

Udviklingsaften – Spejdergruppen som ”Den attraktive forening”

 

Denne aften inviterer Suså Distrikt alle enhedsledere, gruppeledelser, bestyrelsesmedlemmer og andre interesserede til en udviklingsaften, hvor vi sætter fokus på ”Den attraktive forening”. Med afsæt i sin bog af samme navn vil Torben Stenstrup fra Foreningsudviklerne og Herlufmagle Gruppe facilitere et inspirerende forløb for alle fremmødte. Torben har skrevet bogen som en håndbog til foreningsledere og giver en masse inspiration til områder, hvor foreningen kan styrkes og blive endnu mere attraktiv for de mange mennesker, der føler sig tiltrukket af foreningens fællesskab og aktiviteter. Men bogen handler også om ledelse af frivillige i foreninger, hvilket Torben har beskrevet igennem 8 handlescenarier for god foreningsledelse. Aftenen bliver en vekselvirkning mellem oplæg, små drøftelser, øvelser og refleksioner over muligheden for at udvikle lige præcis jeres spejdergruppe i en mere attraktiv retning. Tag gerne andre ledere og medlemmer af jeres gruppebestyrelse under armen og brug denne aften som startskud til en proces for udvikling af jeres spejdergruppe. Det vil også være muligt at købe et eksemplar af bogen med 50% rabat af normalprisen denne aften (dvs. 150 kr.).


Vi mødes i Fuglebjerg gruppes hytte på Falkevej 21, 4250 Fuglebjerg. kl 18-21 og starter med lidt let mad.

Vi håber at se rigtig mange af jer
Spejderhilsner fra distriktsstaben 


 

Hvor

Fuglebjerg Gruppe
Falkevej
4250 Fuglebjerg

Hvornår

Fra 03-10-2022 18:00
Til 03-10-2022 21:00

Arrangør

Suså Distrikt
--Suså Distrikt--