Ukraine Cykel Reparation

18-10-2022 16:00 til 18-10-2022 20:00

Vangede Gruppe
Cykler – reparation - Велосипеди - ремонт

I samarbejde med Lyngby Tårbæk Kommunes Frivillig Ukraine Koordinator inviteres I til den store cykel reparationsevent sammen med KFUM Spejderne, Motorcykelklubben Loud And Proud, nogle virksomheder mv.

Vi skal sammen gøre det muligt for en række herboende ukrainere, som er flygtet for krigen, at køre på en lovlig cykel, når de skal handle, til fodbold eller blot trænger til at lave noget andet.

Tid: tirsdag den 18. oktober, 2022, kl. 16-20
Sted: Vangede Bygade 135, 2820 Gentofte.
Det foregår udendørs, så tag varmt tøj på!


Kommunen har skaffet 30 brugte cykler, som mere eller mindre skal gennemgås og opshines .... der mangler måske en ringeklokke eller en refleks, men fælles for dem alle er, at de skal smøres og så skal der enten luft i dækkene eller der skal sættes ny slange i. Så det kræver IKKE den store cykelmekanikeruddannelse at være med, men blot den vilje, som spejdere og frivillige har for at ville hjælpe andre, der har det svært.

Ukrainerne deltager også i arrangementet. Og børn i form af ulveunger og deres søskende er også velkomne, så længe de tager deres far eller mor med, der giver en hånd med lapning og smøring mv.

Vi har værktøj og olie og slanger, men hvis du selv lige har et par dækjern og måske en cykelpumpe, så tag det gerne med, men det er ikke et krav. Vi forventer, at hver voksen skal klargøre ca. 2-3 cykler fra kl. 16 til kl. 19. Når vi er færdige med arrangementet hen mod kl. 19.00, så serverer vi suppe med mulighed for efterfølgende at bage en pandekage.

Det er naturligvis gratis at være med. Du melder dig blot til - og tager evt. børn med. Skriv gerne i tekstfeltet, hvor mange I kommer og om I evt. kommer senere; det er nemlig også muligt.

Med Ukraine hilsen, KFUM-spejderne i Vangede i samarbejde med Lyngby Tårbæk Kommunes Ukraine indsats

Har du spørgsmål - kontakt Anette Eriksen T: 20494718 – M: anete@ltk.dk

Hvor

Vangede Kirkes Ungdomsgård
Vangede Bygade 135
2820 Gentofte
Danmark

Hvornår

Fra 18-10-2022 16:00
Til 18-10-2022 20:00

Arrangør

Vangede Gruppe
31645095
kasserer@thingvalla.dk