Ulvenes Juleweekend | Medlemsservice

Ulvenes Juleweekend

05-12-2025 19:00 til 07-12-2025 11:00

Så er det tid til ulveårets første weekendtur! Denne gang er temaet jul.

Vi har fået et praj om, at den måde vi normalt har holdt jul på, har været helt forkert. Derfor har vi skrevet ud, og spurgt om der vil komme nogle forbi, og vise os hvordan de holder jul. Vi er allerede i kontakt med en pirat og en viking, men håber selvfølgeligt på, at der vil komme endnu flere forbi og vise deres måder at holde jul på.

Weekenden foregår i hytten for Radulf Gruppe ved Østre Åsvej 24, 2680 Solrød Strand, og starter fredag. d. 5. december kl. 19:00, hvor ulvene skal have spist og evt. set julekalender hjemmefra. Ulvene hentes igen søndag d. 7. december kl. 11:00, hvor de har fået morgenmad. Prisen for weekenden er 200 kr. per deltager. Man kan senest tilmelde sig weekenden søndag d. 28. november.

Med på weekenden skal ulvene medbringe:

  • Uniform og tørklæde (Hvis man har)

  • Et liggeunderlag eller madras

  • En sovepose eller dyne og pude

  • Almindeligt inde-tøj

  • Nattøj

  • Tandbørste og tandpasta

  • Varmt tøj og gode sko

  • En drikkedunk

Man må også meget gerne bage en kage eller nogle morgenboller og tage med til weekenden.

PS. Selvom vi gør hvad vi kan for at undgå hjemve, så beder vi forældrene sikre at der er minimum én, som vi kan komme i kontakt, og som kan hente hjem, hvis der ikke er anden udvej.


Pris

Pris: 200,00

Deltager

Spørgsmål

Specielle hensyn

Har spejderen nogle allergier, madvaner eller andet, der skal tages hensyn til?

Kage eller morgenboller

Tager i kage eller nogle morgenboller med til weekenden?



Hvornår

Fra 05-12-2025 19:00
Til 07-12-2025 11:00

Arrangør

Strandboerne - Vallensbæk Gruppe
kass@strandboerne.dk