Ulvesommerlejr 2025
24-05-2025 09:00 til 25-05-2025 14:30
Ledere UlveSå er det snart tid til årets Ulvesommerlejr. Årets tema er Vikinger, og som deltager får man det seje Vikingelejrmærke! Vi kommer til at lave en masse spændende aktiviteter og skal bl.a. på vikingeløb, finde dyr, have lejrbål, sove i telt, lave krea og lege en masse. Derudover bliver der mulighed for at klatre, bade og komme ud at sejle på tømmerflåde, hvis man har lyst. Det bliver supergodt, så det er bare med at få meldt sig til!
Hvor og hvornår: Vi mødes ved spejderhytten i Ikast lørdag d. 24/5 kl. 9.00, hvorfra vi laver fælleskørsel til Klostermølle Lejrskole. Vi er hjemme ved spejderhytten i Ikast igen d. 25/5 kl. 14:30.
Tilmelding: Foregår ved at udfylde formularen nederst på siden senest torsdag d. 14/5.
Pris: Det koster 175 kroner at deltage.
Medbring:
- Varmt tøj efter vejret samt regntøj og lukket fodtøj.
- Varm sovepose, pude og liggeunderlag (ikke luftmadras, men gerne selvoppusteligt liggeunderlag).
- Toilettaske med tandbørste, tandpasta og solcreme
- Drikkedunk m. navn og lommelygte.
- Badetøj og håndklæde
- Selepude, hvis dit barn er under 135 cm.
Mange hilsner fra Ulvelederne.