Ulvetur med Sankt Martin
11-11-2022 18:00 til 12-11-2022 14:00
Temaet for turen er Sankt Martin, som er en katolsk kirkefejring, som vi kender i Danmark som Mortens aften. Vi skal sammen blive klogere på de mange hyggelige traditioner, der følger med denne tid i kirkeåret.
Alle forældre inviteres med på turen. Man kan deltage på to forskellige måder. Enten kan man deltage på hele turen og hjælpe til med bl.a. køkkentjans, eller man kan komme lørdag kl. XX og hjælpe til med vedligehold af vores hytte. Vi er nemlig ejere af hytten, og der er et par ting, der trænger til en kærlig hånd. Der er både opgaver på den store grund i naturen og ved hytten. I tilmeldingen angives det, hvordan man kan hjælpe til.
Efter tilmeldingsfristen sender vi en mail til alle deltagere med praktiske informationer. Her sender vi også en liste over tilmeldte, så der er mulighed for at koordinere samkørsel.