Ulveweekend
11-09-2021 10:00 til 12-09-2021 10:00
UlveInvitation til Ulveweekend
Kære ulveunger,
Vi har glædet os så meget til at komme i gang med spejder igen!
Derfor vil vi gerne invitere jer på en ulveweekend, hvor vi rigtig skal hygge os.
Vi mødes kl. 10 i hytten til velkomst og lejropbygning (opsætning af telte). Efter frokost skal vi på et jungleløb. Vi skal lave bålmad og selvfølgelig have bålhygge om aftenen, før vi putter os i teltene.
Søndag morgen er der morgenmad og nedbrydning af lejren. Afhentning i hytten kl. 10.
Pakkeliste: Sørg for at spejderen selv pakker rygsækken, så han/hun ved, hvad der er med. Sovepose, liggeunderlag, nattøj inkl. natsokker (det kan godt blive koldt om natten), skiftetøj efter vejret, overtøj/regntøj/fodtøj (vi skal være ude det meste af tiden), lommelygte (gerne pandelampe), spisegrej, viskestykke, toiletgrej, evt. sovedyr. Og selvfølgelig uniform og spejderudstyr. Ulveungerne må ikke have elektroniske ting med.
Foropgave - og en udfordring til forældrene: pak rygsækken med alt det, der står på pakkelisten. Pak derefter det hele ud på stuegulvet inklusiv sovepose. Lad spejderen pakke alt i rygsækken igen - uden hjælp fra forældrene! Vi glæder os til at høre, hvordan det gik - det er tilladt at tilpasse tøjmængden efterfølgende 😃.
Pris: 50 kr. Kager/boller er altid værdsat.
Til/framelding senest den 9. september på medlemsservice.
Giv besked til leder, hvis I ikke kommer.
Husk at informer om medicin, allergier og andre relevante informationer.
Det bliver så godt!
Hasse, Lene og Caroline