Velkommen til bæverens år

05-01-2024 18:30 til 07-01-2024 11:30

Amick (Bæver)
Efter en uhyggelig halloween-weekend skal vi nu hygge og fejre overgangen til et nyt år


Bæverens år - Xin nián kuai lè (godt nytår)

Kære bæver,


Vi er ved et nå enden på Harens år (ifølge den asiatiske månekalender). Ifølge den officielle kalender skal vi ind i Dragens år. Drager kan dog være farlige og aggressive. Bæveren derimod er et socialt og hårdtarbejdende dyr, med høje kreative evner. Derfor har bæverlederne besluttet, at vi erklærer det kommende år, som Bæverens år! Kom og vær med til fejringen!


Vi fejrer nytåret i Torshytten, Skovvej 39, 2635 Ishøj (på vej ned mod Arken). Vi mødes ved hytten fredag den 5. januar 2024 kl. 18.30 (Husk at spise aftensmad hjemmefra, da vi ikke serverer mad fredag) og slutter søndag d. 7. januar 2024 kl. 11.30 (hvor man bliver afhentet ved hytten).

 

Vi sover indendørs, men der er IKKE madrasser i hytten, hvorfor hver bæver helst skal medbringe eget underlag (liggeunderlag, luftmadras eller madras). I nødstilfælde kan vi dog arrangere nogle underlag. Sovepose/dyne og lagen SKAL medbringes. Evt. også hovedpude.


Vi vil lægge en vejledende pakkeliste i Facebook-gruppen forud for turen, men generelt set skal det være tøj efter vejret, inklusiv gode sko (også selvom vi ikke skal gå hike på denne tur).


Deadline for tilmelding er fredag den 22. december kl. 23.00.


Hvis I har spørgsmål så kontakt endelig en leder til et møde, i Facebook gruppen eller skriv til Trine, Malthe eller Hans-Henrik.


Med haleklask fra

Bæverlederne


PS. Selvom vi gør hvad vi kan for at undgå/modarbejde hjemve, så beder vi forældrene sikre at der er minimum én, som vi kan komme i kontakt med (og som kan hente hjem, hvis der ikke er anden udvej).


Pris

Pris: 200,00

Tilmeldinger

14 tilmeldinger

Hvor

Torshytten
Skovvej 39
2635 Ishøj
Danmark

Hvornår

Fra 05-01-2024 18:30
Til 07-01-2024 11:30

Arrangør

Strandboerne - Vallensbæk Gruppe
kass@strandboerne.dk