Veterantog for Børn 2021
11-09-2021 10:00 til 12-09-2021 16:00
Græsted Gruppe Andre Juniorspejdere Ledere Seniorspejdere Spejdere Ulve RovereKom og giv en hånd med pandekagebagning til Veterantog for Børn-arrangementet.
KFUM-spejderne stiller igen i år op ved arrangementet Veterantog for Børn, der foregår på Græsted Station. Her sælger vi pandekager og står for parkering, og tjener på den måde et pænt tilskud til gruppens drift, så vi bl.a. kan sende de større spejdere og ledere på kursus.
Spejdere og søskende er meget velkomne, men det er især forældrenes arbejdskraft, vi har brug for i denne sammenhæng.
Så tag noget tøj på, der gerne må blive lidt beskidt og lugte af røg, og kom ned og giv en hånd med. Forældre kan få udleveret en t-shirt, hvor der står "Jeg er forældre til en grøn spejder", og gruppen sørger ligeledes for arbejdshandsker og drikkevand. Og man kan naturligvis ikke stå og bage/sælge pandekager uden at smage én selv...
Vi sætter også plakater op rundt omkring i kommunen; det er man også velkommen til at byde ind på. Opsætningen er sket i weekenden 28.-29. august og nedtagningen sker i dagene efter arrangementet.
Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 10-09-2021 15:59:00