Vinterlejr 2026 - togt og hverdag med vikingerne (tilmelding for bævere og ulve)
24-01-2026 10:00 til 25-01-2026 13:00
Ledere Bævere UlveKom med på årets vinterlejr
Nu blænder vi op for årets vinterlejr - en weekend fuld af gode og spændende oplevelser!
Alle spejdere i gruppen inviteres med på vinterlejren, hvor vi i år skal udforske vikingernes verden.
Vi skal selvfølgelig lave mad og sove i sovepose, holde et hyggeligt lejrbål og alt det, der hører en rigtig spejderweekend til, men vi skal også skrive hemmelige beskeder med runer - og mon ikke også vi lige skal sejle ud i Europa at plyndre et par sagesløse byer. Hvem får mon skaffet flest rigdomme hjem til vikingekongen?
Vi mødes: Ved hytten Filialen - se tid og sted andetsteds på siden.
Vi slutter: Samme sted søndag middag.
Pris: 200 kr. pr. spejder inkl. alle måltider fra og med frokost lørdag til og med frokost søndag.
Nødvendigt udstyr: Sovepose, lagen, evt. hovedpude, nattøj, toiletgrej, håndklæde, indesko, regntøj, tøj til to dage (ét døgn, men dog skiftetøj fra inderst til yderst) - husk varmt nok tøj til at være ude og varme støvler, der egner sig til en tur ud i skoven på denne årstid, evt. kniv. Hvis du kan få din mor eller far til at bage boller eller en kage, må du meget gerne tage sådan nogle/en med.
Svar udbedes under alle omstændigheder senest tirsdag d. 13/1 2026 (og helst hurtigst muligt) - også hvis du ikke kan deltage.
Pris
Pris: 200,00Pladser
Antal pladser: 50Ledige pladser: 34
Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 24-01-2026 10:00:00