website.payment_terms | Medlemsservice

BETINGELSER VED TILMELDING, BETALING OG ABONNEMENT

Gælder for kurser, arrangementer og kontingent udbudt af KFUM-Spejderne i Danmark eller af deres lokale grupper/afdelinger

Vores handelsbetingelser beskriver hvordan vi håndterer:

  • Tilmelding og afbud
  • Betaling
  • Abonnement
  • og hvilke rettigheder du har.

Disse betingelser gælder ved tilmelding og betaling til kurser, arrangementer og for kontingent(medlemskab), som afholdes af KFUM-Spejderne i Danmark eller en af deres lokale afdelinger/grupper. Betingelserne skal accepteres for at kunne gennemføre betaling eller tilmelding til arrangementer med eller uden betaling.

DEN KORTE VERSION

  • Kontingent for medlemskab opkræves fra den dato indmeldelsen finder sted og indtil skriftlig udmeldelse er modtaget. Opkrævning fremsendes pr. mail med link til betaling eller man kan vælge at registrere sit betalingskort, hvorefter kontingentet opkræves som abonnement, se afsnit om abonnement.
  • Kurser og arrangementer, som udbydes af KFUM-Spejderne eller en af deres lokalafdelinger er som udgangspunkt bindende for deltagerne. Læs mere i pkt. 6 om mulighederne for fortrydelse. Opkrævning dannes ved tilmelding, hvor man har mulighed for at betale med kreditkort.
  • Abonnement. Har du valgt at registrere et betalingskort, hvorfra vi kan trække dit kontingent, så trækkes beløbet automatisk på den dato, der fremgår som betalingsdato på den faktura du modtager pr. mail og som også kan læses ved login på ”Min side” på: https://medlemsservice.spejdernet.dk. Et abonnement ophører når man udmeldes, som medlem eller når ens betalingskort udløber.
  • Kontokøb. Tilmelder du dig et kursus eller arrangement, som du ikke selv skal betale, men som skal betales af din gruppe eller distrikt, så lav en aftale med din gruppe før du tilmelder dig, da du hænger på regningen, hvis gruppen ikke betaler. Læs mere om kontokøb i pkt. 5a nedenfor.

Er der noget du vil vide så kontakt din lokale gruppe/arrangør eller skriv til info@kfumspejderne.dk.

 


DEN LANGE VERSION

1. Udbyder
KFUM-Spejderne i Danmark
Wagnersvej 33
2450 København 
info@kfumspejderne.dk

Tlf. 70 10 26 66
CVR nr. 55 15 34 18

2. Tilmelding til kurser og arrangementer

Tilmeldingen er bindende. Læs nærmere om fortrydelse i pkt. 6

Tilmelding til kurser og arrangementer sker via medlemsservice.spejdernet.dk.

Opkrævningen for deltagelse i et kursus eller arrangement dannes ved tilmelding og skal betales med kreditkort. Om betaling via kontokøb se pkt. 5a.

3. Kontingent

Kontingent for medlemskab opkræves fra den dato indmeldelsen finder sted og indtil skriftlig udmeldelse er modtaget. Opkrævning fremsendes pr. mail med link til betaling eller man kan vælge at registrere sit betalingskort, hvorefter kontingentet opkræves som abonnement, se afsnit om abonnement.

4. Priser

Alle priser på medlemsservice.spejdernet.dk er i danske kroner. 

5. Betaling

a) Kontokøb

Såfremt et kursus er oprettet med mulighed for at angive Gruppe eller Distrikt som betaler, vil deltagerafgiften blive opkrævet hos deltagerens Gruppe eller Distrikt umiddelbart efter tilmelding til kurset. Eventuelt mellemværende mellem gruppen og deltageren er KFUM-Spejderne i Danmark uvedkommende. Muligheden for at angive anden betaler fremgår af tilmeldingsformularen.

Afviser en gruppe at betale for en deltager, så forbeholder KFUM-Spejderne i Danmark sig retten til at opkræve deltagerafgiften direkte hos deltageren eller afvise deltagerens tilmelding.

KFUM-Spejderne i Danmark forbeholder sig retten til at afvise kontokøb for grupper med ubetalt gæld til korpset.

b) Betalingskort
Kontingentbetaling eller deltagerbetaling med betalingskort, her efter kaldet opkrævning, fungerer på følgende måde:

Der fremsendes en mail med faktura for den pågældende ydelse, hvori der også er et link til betaling med et af nedenstående korttyper

Ved betalingen af kontingent eller arrangementer på medlemsservice.spejdernet.dk kan du betale med Visa Dankort, Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard. Dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse (SSL). Beløbet bliver hævet på din konto på den dato, hvor betalingen gennemføres.

Oplysninger om betalingskortet opbevares ikke på Medlemsservice.spejdernet.dk.

c) Abonnementsbetaling

Kontingentbetaling med abonnement, her efter kaldet kontingentopkrævning, fungerer på følgende måde:

Tilmelding første gang:

Der fremsendes en mail med en faktura for det pågældende kontingentopkrævning, hvori der også er et link til betaling med et af nedenstående korttyper. Ved registreringen af betaling kan man vælge, at tilmelde kortet til abonnementsbetaling, hvorefter kortet anvendes til betaling af de kontingentopkrævninger, der dannes på grundlag af ens medlemskab. Opkrævninger fremsendes til den mailadresse, man har oplyst ved sin registrering/indmeldelse hos KFUM-Spejderne. Har man valgt en anden betaler vil kontingentopkrævningerne blive sendt til denne, via den mail, der er registreret på betaleren.

Ved abonnementsbetaling af kontingentopkrævninger på medlemsservice.spejdernet.dk kan du tilmelde følgende kort: Visa Dankort, Dankort, VISA, Mastercard. Dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse (SSL). Beløbet bliver hævet på din konto på den dato, der fremgår som fakturadato på den fremsendte opkrævning.

Oplysninger om betalingskortet opbevares ikke på Medlemsservice.spejdernet.dk.

Fornyelse af abonnement:

Er man tilmeldt abonnementsbetaling bliver nye kontingentopkrævninger hævet på det tilmeldte kort. Der vil for hvert ny kontingentopkrævning blive fremsendt en faktura til den registrerede mailadresse, hvoraf kontingentbeløb og betalingsbetingelser vil fremgå, ligesom den underliggende faktura vil være vedhæftet.

Fornyelse af kreditkort:

Når dit kreditkort udløber kan man indtaste nye kortoplysninger på ”Min side” på https://medlemsservice.spejdernet.dk.

Ønsker du at skifte betalingskort inden udløb af eksisterende kort er det muligt via ”Min side” på https://medlemsservice.spejdernet.dk at opdatere med nye kortoplysninger. Der vil både ved fornyelse og udskiftning af kort blive fremsendt en kvitteringsmail på, at kortet er tilmeldt betalinger for kontingentopkrævninger på https://medlemsservice.spejdernet.dk.

6. Afmelding (Fortrydelsesret)

Køb af kurser og arrangementer på medlemsservice.spejdernet.dk er ikke omfattet af fortrydelsesretten, ifølge Forbrugeraftaleloven, nærmere betegnet "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a."

For kurser udbudt af KFUM-spejderne i Danmark ydes dog fuld fortrydelsesret indtil 14 dage før et kursus første dag. Før denne dato refunderes hele deltagerafgiften ved ændring eller annullering af tilmeldingen.

For ture og arrangementer som udbydes af KFUM-Spejderne i Danmark eller af lokale grupper og distrikter, henvises til betingelserne for det enkelte arrangement.

Opsigelse af abonnementsaftaler kan opsiges med de varsler der følger af de enkelte gruppers betingelser for opsigelse af medlemsskab. Generelt gælder, at man skal opsige sit medlemskab gennem den lokale spejdergruppe, hvor man er registeret som medlem. Er det ikke muligt så skriv til info@kfumspejderne.dk.

7. Ekspedition/deltagerbekræftelse

KFUM-spejderne ekspederer alle tilmeldinger hurtigst muligt. Når du har gennemført din tilmelding, modtager du en besked via e-mail med bekræftelse af din tilmelding. Du vil efterfølgende modtage deltagerbrev for deltagelse i kurser. For øvrige arrangementer fungerer din bekræftelse på tilmelding, som billet.

8. Forbehold

KFUM-spejderne kan se sig nødsaget til at aflyse et kursus eller arrangement. Sker dette vil tilmeldte deltagere modtage besked herom, samt få refunderet deltagerafgiften.

9. Ændringer

Kurser:

Vi udvikler løbende vores kurser, og derfor kan der forekomme ændringer i kursusbeskrivelserne. Eventuelle ændringer bliver offentliggjort og opdateret på medlemsservice.spejdernet.dk. 
Vi forbeholder os ret til at ændre tid, kursussted, pris, kursusleder og indhold samt ret til at aflyse et kursus eller et arrangement, såfremt deltagerantallet bliver mindre end forudsat. Ved aflysning eller væsentlige ændringer får den enkelte deltager besked direkte til den e-mail adresse, der er opgivet ved tilmelding.

Øvrige arrangementer:

Vi bestræber os på at på at holde vores informationer om arrangementer opdateret via vores hjemmeside på medlemsservice.spejdernet.dk. Sker der ændringer eller aflysning vil den enkelte deltager få besked direkte til den e-mail adresse, der er opgivet ved tilmelding.

10. Forbehold

Du skal acceptere disse betingelser for at handle på medlemsservice.spejdernet.dk.

11. Købe- og aftaleretlige regler

Når du handler på medlemsservice.spejdernet.dk, gælder dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb. Som forbruger er du derfor beskyttet af den gældende lovgivning på området, dvs. særligt Købeloven og Forbrugeraftaleloven. 

12. Persondata 

I overensstemmelse med Persondataloven, vil KFUM-Spejderne, som dataansvarlige, give enhver der begærer det, meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles der personoplysninger, vil der blive givet meddelelse om;

  1. hvilke oplysninger der behandles,
  2. behandlingens formål,
  3. hvem der måtte modtage oplysningerne samt
  4. hvorfra oplysningerne stammer.

En registreret kan til enhver tid over for KFUM-Spejderne i Danmark gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling.

KFUM-spejderne opbevarer din oplysninger forsvarligt, og giver kun adgang til dine data for personer med relevante arbejdsopgaver. Når vi ikke har behov for dine data længere, så sletter vi dem igen.

13. Andre informationer:

a) Fotografering

Når du deltager på KFUM-Spejdernes kurser og arrangementer støtter du samtidig spejderbevægelsen. Det gør du ved at optræde på aktive og stemningsfyldte billeder, som KFUM-Spejderne bruger i PR-sammenhæng. Vi kan desværre ikke håndtere hvis enkeltdeltagere ikke ønsker at optræde på billeder fra kurserne. Du kan derfor ikke sige nej til dette.

b) Forældretilladelser

Enkelte kurser eller dele af kurser kan kræve særskilt underskreven tilladelse fra deltagerens forældre. Læs mere om dette i kursusinformation for det pågældende kursus.

c) Kontaktoplysninger

Som deltager på KFUM Spejdernes kurser og arrangementer accepterer du, at KFUM-spejderne må kontakte dig på de angivne kontaktoplysninger både før, under og efter kurset.


14. Tvister

Enhver tvist om handel på medlemsservice.spejdernet.dk, og om disse vilkår, afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole.