2025 MUSlejr for Bævere og Ulve
06-06-2025 19:00 til 09-06-2025 12:00
Bævere UlveInvitation til bæver- og ulvesommerlejr i pinsen 2025
Efter at der er udsendt en placeholder i medlemsbladet og på facebook, kommer her den officielle invitation til dette års MUSlejr i pinsen 😊
Fra fredag d. 6. juni kl. 19.00 til mandag d. 9. juni kl. 12.00 tager bæverne og ulvene på sommerlejr sammen.
I år har bæver- og ulvelederne besluttet at gentage succesen fra de sidste år og tage på det, der hedder en MUS-lejr. Dvs. vi tager til et af spejdercentrene, hvor der også er andre spejdere (også fra andre korps) i alderen 6-10 år, som er med. Det giver også deltagerne en oplevelse af at være en del af noget større.
Vi har valgt at tage til Port Arthur i Tommerup på Fyn igen i år.
Årets tema er Helte og Superhelte.
Der kan læses mere om lejren her: https://portarthur.dk/musweekend.html (hvor det også er forklaret, hvorfor det hedder MUS 😊)
Hvorfor i pinsen?
At
arrangere en sommerlejr er en stor opgave, og da vi samlet set er en begrænset bæver-
og ulvelederstab, har vi valgt at få så meget hjælp som muligt til det
praktiske. Det gør vi ved at vælge en MUS-lejr.
Så vi har truffet valget, selv om vi ved, at der formentlig er nogle familier,
der har andre planer i pinsen. På forhånd tak for jeres forståelse for vores
valg.
Tre eller to overnatninger
Lejren i sin helhed er med tre overnatninger i telt.
Men det er muligt for de børn, der ikke er klar på mere end to overnatninger, at de kan blive hentet søndag aften efter årets tema, er rundet af.
Det håber vi er med til at gøre det muligt for flere at deltage.
Det
er dog en klar anbefaling fra lejrens side, at man er med fra start fredag
aften, da hele temaet for lejren bliver introduceret fredag aften.
Pris: kun 175 kr. pr. bæver/ulv, inkl. ”snolder” til både lørdag og søndag aften 😊. Vær obs på at I selv skal medbringe madpakke til fredag aften.
Transport
I år skal I selv sørge for at komme til og fra Port Arthur.
Vi opfordrer til at arrangere samkørsel, og vi skal nok efter endt tilmelding hjælpe ved at sende en liste ud over deltagere med relevante kontaktoplysninger for at gøre det lettere for jeres forældre at koordinere.
Tilmelding og andet praktisk
Da Port Arthur også har venteliste for enheder, der gerne vil med (vi er heldigvis forhåndstilmeldt), skal endelig tilmelding ske senest mandag d. 10. marts kl. 23.00.
Tilmelding og betaling sker via Medlemsservice. Linket til tilmelding på medlemsservice findes her: https://medlemsservice.spejdernet.dk/event/id/11341/register
Hvis der er udfordringer med tilmelding, så kontakt Jake Pedersen for assistance på Facebook eller på 60769816.
Pakkeliste
og flere praktiske informationer bliver sendt ud i løbet af april måned.
Børnene må IKKE have deres evt. mobiltelefoner/smart watches, mm. med, så de
skal kunne klare sig uden - det har vi rigtig gode erfaringer med.
Vi glæder os i bæver- og ulveleder teamet til at få en rigtig god sommerlejr med alle de glade bævere og ulve, som får mulighed for at deltage 😊