Københavner Trop og Seniorweekendtur
28-11-2025 16:30 til 29-11-2025 17:00
Kære Trop og Seniorspejdere!
Så kommer der en invitation til vores næste weekendtur, vi mødes på Køge Station kl. 16.30, derefter tager vi det offentlige ind til Spejdercenter CPH, Wagnersvej 33, 2450 København SV.
Her laver vi aftensmad og hygger os, inden vi lørdag skal ud på en dag fyldt med sjove opgaver, og masser af sightseeing i København. Vi får et hæfte med et kort så du kan få et overblik over byen, og hvor de forskellige opgaver ligger. Vi skal besøge steder i København, og løse opgaver. Man vælger selv rækkefølgen af de forskellige steder, man skal besøge. Vi skal nemlig tage mærket Ekspedition København!
Weekenden slutter lørdag kl 17.00 på Køge Station, da vi gerne vil holde os inden for 24 timer i forhold til at holde transportudgiften nede.
Prisen er 375 kr. pr. deltagende, der dækker overnatning, transport, mad og det nye mærke vi skal have 😁
Vi glæder os til denne tur med jer!
Bedste spejderhilsner
Eva og Rikke