Fællesspisning og generalforsamling
25-02-2026 17:00 til 25-02-2026 20:00
Vi håber, I har lyst til at komme og være en del af fællesskabet.
Fællesspisning kl. 17.00
Generalforsamling kl. 17.45
Alle foreninger afholder én gang årligt generalforsamling – og det gælder selvfølgelig også os. Her ser vi tilbage på året, der er gået, deler små og store spejderoplevelser og giver et indblik i, hvad der venter i det kommende spejder år. Samtidig skal vi have valgt en bestyrelse samt lederne valgt gruppeledelsen.
Fællesspisning:
Vi ved godt, at hverdagen kan være travl, og at det kan være en udfordring at finde tid og overskud til et aftenmøde. Derfor har vi i år valgt at gøre noget lidt anderledes.
Vi starter nemlig aftenen med fællesspisning, hvor hele familien er meget velkommen. På den måde er aftensmaden klaret, og I kan bare møde op og nyde det.
Efter maden sørger vi for, at der er styr på legeaftalen for jeres spejder – som stolt kan tage eventuelle søskende med under armen. Imens kan I som forældre læne jer tilbage med en kop kaffe, hygge jer og tage del i jeres barns fritidsinteresse.
Pris for fællesspisning:
75 kr. pr. familie eller 20 kr. pr. person
Vi håber meget, I har lyst til at komme.
Vi glæder os til en hyggelig aften sammen med jer.
De bedste hilsner
Gruppebestyrelsen