Fællesspisning og generalforsamling | Medlemsservice

Fællesspisning og generalforsamling

25-02-2026 17:00 til 25-02-2026 20:00

I Vorup-Kristrup Gruppe vil vi meget gerne invitere dig og din familie til fællesspisning – efterfulgt af generalforsamling for de voksne, mens spejdere og eventuelle søskende hygger sig med leg og aktiviteter.
Vi håber, I har lyst til at komme og være en del af fællesskabet.

Fællesspisning kl. 17.00
Generalforsamling kl. 17.45

Alle foreninger afholder én gang årligt generalforsamling – og det gælder selvfølgelig også os. Her ser vi tilbage på året, der er gået, deler små og store spejderoplevelser og giver et indblik i, hvad der venter i det kommende spejder år. Samtidig skal vi have valgt en bestyrelse samt lederne valgt gruppeledelsen.

Fællesspisning: 
Vi ved godt, at hverdagen kan være travl, og at det kan være en udfordring at finde tid og overskud til et aftenmøde. Derfor har vi i år valgt at gøre noget lidt anderledes.

Vi starter nemlig aftenen med fællesspisning, hvor hele familien er meget velkommen. På den måde er aftensmaden klaret, og I kan bare møde op og nyde det.

Efter maden sørger vi for, at der er styr på legeaftalen for jeres spejder – som stolt kan tage eventuelle søskende med under armen. Imens kan I som forældre læne jer tilbage med en kop kaffe, hygge jer og tage del i jeres barns fritidsinteresse.

Pris for fællesspisning:
75 kr. pr. familie eller 20 kr. pr. person

Vi håber meget, I har lyst til at komme.
Vi glæder os til en hyggelig aften sammen med jer.

De bedste hilsner
Gruppebestyrelsen

Hvor

Vorup-Kristrup Gruppe
Paderup Mosevej 20
8960 Randers SØ
Danmark

Hvornår

Fra 25-02-2026 17:00
Til 25-02-2026 20:00

Arrangør

Vorup-Kristrup Gruppe
Ida Buchhave Møller
60557480
ida.buchhave@kfumspejderne.dk