Arbejdsdag hos Randers Tegl 2026 | Medlemsservice


Arbejdsdag hos Randers Tegl 2026

07-06-2026 08:30 til 07-06-2026 15:30

Sct. Clemens Gruppe Ledere i Sct. Clemens Gruppe Bestyrelse i Sct. Clemens Gruppe Bævere Junior Klan Mac. Powell Ledere Ulve Spejdere
Arbejdsdag hos Randers Tegl. Kom og hyg og tjen samtidigt gode penge til spejdergruppen!

For 8. gang afholdes i samarbejde med virksomheden Randers Tegl en arbejdsdag hvor vi har god mulighed for at lave et pænt tilskud til gruppens arbejde. For hver time deltaget, betaler Randers Tegl 150 kroner, som gives som et sponsorat til spejdergruppen. 

Der er derfor gode muligheder for at tjene et pænt beløb til spejdergruppen. Penge som luner godt i gruppens daglige arbejde for vores børn og unge. Der er fokus på en god balance mellem hygge og arbejde, så selvom der inviteres til arbejdsdag, så skal dagen også ses som en god mulighed for at få snakket med andre fra gruppen, forhåbentligt i høj solskin. 

Arbejdet som skal udføres varierer lidt fra år til år, men det er opgaver såsom klassisk havearbejde, maleopgaver, oprydningsopgaver, let nedbrydning og lignende. 

Praktisk info:
Dato: Søndag d. 7/6-2026

Tidsrum: Vi starter med et rundstykke og en kop kaffe kl. 08.30 Herefter introduceres dagens opgaver. Vi plejer at runde af mellem kl. 15 og 16. Kan du kun deltage delvist, er det rigtigt fint, men giv gerne besked om dette af hensyn til planlægning af dagen. 

Sted: Arbejdsdagen foregår hos Vindø Teglværk, Randers Tegl, på Blåkildevej 19, 9500 Hobro. Vi starter ved administrationen (følg skiltene mod kontoret, ved den store p-plads). 

Kørsel: Vi kører hver for sig. Mangler du transport så prik til en anden som deltager eller eventuelt din leder, så er jeg sikker på at der findes en løsning. 

Målgruppe: Alle må deltage - både børn som voksne. Det er dog en dag som skal skabe værdi for virksomheden også, så medbringes børn i bæver-ulve alderen er det forventningen at der er fokus på at få arbejde udført. Sponsoratet opgøres kun for personer fra junior-alderen og op. 

Forplejning: Der vil være god forplejning hele dagen. 

Medbring/påklædning: Iklæd jer tøj I ville tage på til en aktiv dag i haven.  Medbring gerne en trailer samt haveredskaber (ørnenæb, buskrydder, hækkeklipper, motorsav etc. afhængigt af dit arsenal) 

Tilmelding: Tilmeld jer på begivenheden på medlemsservice eller direkte til Jakob Steenild på Jakobsteenild@gmail.com eller på 28294849. Du skriver blot hvor mange du/I kommer og om der er tale om et barn (+ alder) eller voksne. 

Bemærk at arbejdsdagen aflyses såfremt der er under 10 tilmeldte voksne ved tilmeldingsfristen. 

Tilmeldingsfrist er søndag d. 31/5.

Velmødt til en hyggelig dag!


Tilmeldinger

3 tilmeldinger
Log ind for at se deltagere

Kan du IKKE deltage?

Hvis du er tilmeldt, er det vigtigt at melde fra, hvis du alligevel ikke kan deltage. I nogle tilfælde kan det gøres fra "Min side" - ellers kan du kontakte arrangøren.

Hvis du ikke er tilmeldt, kan du vise, at du har set tilmeldingen, men at du ikke deltager: Ikke denne gang

Deltager



Spørgsmål

Antal voksne/store børn *

Skriv hvor mange du tilmelder på +12 år.

Antal børn *

Skriv hvor mange under 12 år du tilmelder

Noter her hvilket tidsrum du/i forventer at deltage i *

Deltages i det fulde tidsrum, da skriv hele dagen

Hvor

Vindø Teglværk, Randers Tegl, Blåkildevej 19, 9500 Hobro
Blåkildevej 19
9500 Hobro
Danmark

Hvornår

Fra 07-06-2026 08:30
Til 07-06-2026 15:30

Arrangør

Sct. Clemens Gruppe
Jakob Steenild
28294849
Jakobsteenild@gmail.com