Bæver-/ulvedag 2026
11-04-2026 08:30 til 11-04-2026 20:00
Ledere i 3. Lyngby Gruppe Bæverne (0. - 1. klasse) Ulvene (2. - 3. klasse)Igen i år skal vi deltage i Ermelunden Distrikts bæver-/ulvearrangement!
I år er det et endagsarrangement der afholdes lørdag den 11. april på Ungdomsøen.
Vi skal mødes kl. 08:30 ved Nyhavn 71 (ved Spar Shipping) og er tilbage samme sted ca. kl. 20:00 samme aften.
Det er vigtigt at man er der til tiden, da færgen til Ungdomsøen ikke venter.
Ungdomsøen er det tidligere Middelgrundsfort, som Spejderbevægelsen i Danmark fik mulighed for at overtage for nogle år siden. Øen er siden blevet omdannet til bl.a. aktivitetscenter for spejdere, som vi er heldige at få mulighed for at besøge.
På dagen skal vi bl.a. på løb hvor vi skal dyste mod spejdere fra andre spejdergrupper, men der bliver også tid til hygge og lejrbål.
Medbring: Tøj efter vejret, gode sko, regntøj, dagsturtaske, drikkedunk, madpakke til frokost og uniform hvis den haves.
Pris: Det koster ikke noget for medlemmer af 3. Lyngby gruppe at deltage, da det bl.a. er her vi bruger indtægterne fra vores juletræssalg.
Tilmeldingsfrist er fredag den 20. marts.