Bæver-/ulvetur ved vores egne hytter | Medlemsservice

Bæver-/ulvetur ved vores egne hytter

02-05-2026 13:00 til 03-05-2026 12:00

Bævere Ulve
Kunne det være hyggeligt at sove i telt ved vores spejderhytter? Nu har du chancen!

Mange af jer bævere og ulve har allerede prøvet at være på lejr i telt før, men ellers er her en mulighed for at prøve det i kendte omgivelser. Ulvene får en lille ekstra oplevelse - læs mere nedenfor.

Vi skal først og fremmest øve os i at slå lejr, lave mad over bål og sove i telt - og så skal vi hygge os endnu mere, end vi normalt har tid til på et af de almindelige mandagsmøder. Det bliver en rigtig spejdertur kogt ned til 23-27 timer.

Forældrene til de spejdere, der skal med på sommerlejr, må meget gerne komme allerede kl. 11:30 søndag. Så holder vi et kort forældremøde, hvor vi fortæller, hvad vi efterhånden ved om lejren, og hvor der er lejlighed til at stille spørgsmål.

Særligt for ulvene:

Vi starter weekenden med en lille hike (vandretur) gennem det skønne sjællandske landskab, inden vi ender ved hytterne i løbet af lørdag eftermiddag. Ulvene har for nylig været på løb på Kildemosesporet, og vi fortsætter med at træne bentøjet på denne måde. Derfor gælder følgende for ulvene:

Ulvene mødes: Lørdag d. 2. maj kl. 10:00 ved Hove Gadekær (nær Hove Gadekærsvej 7, 2765 Smørum)

Pak hele din weekendudrustning i en rygsæk, du selv kan bære, og tag et par gode sko på. Husk en fyldt drikkedunk - vi sørger for maden.

Afhentning: Samme tid og sted som bæverne. 

Pakkeliste (fælles for alle):

  • Taske: Pak i noget, du selv kan bære. Det får du brug for på sommerlejren. Mor og Far må gerne komme med gode råd undervejs ;-)
  • Sovegrej: Liggeunderlag, sovepose, nattøj og evt. sovedyr.
  • Toiletgrej: Tandbørste, tandpasta, evt. kam/børste, lille håndklæde
  • Tøj efter vejret: Regntøj, gummistøvler, varm trøje (vi er også ude om aftenen), jakke (hvis du ikke allerede har den på), evt. shorts, evt. hue og handsker, hvis vejrudsigten lover kolde nætter.
  • Ekstra tøj: Undertøj, sokker (rigeligt), T-shirt/bluse, lange bukser, evt. ekstra sko
  • Spisegrej: Låner vi i hytten denne gang, men medbring gerne viskestykke. Ulvene skal huske fyldt drikkedunk. 

 Vi håber, at I har lyst til at være med. Svar under alle omstændigheder på denne invitation - gerne nu og senest mandag d. 27. april 2026.


Pris

Pris: 100,00

Hvor

Bolund Gruppe
Lindebjergstien 25
Gundsølille
4000 Roskilde
Danmark

Hvornår

Fra 02-05-2026 13:00
Til 03-05-2026 12:00

Arrangør

Bolund Gruppe
kasserer@bolundgruppe.dk