Tropweekendtur Foråret 2026
29-05-2026 16:00 til 31-05-2026 13:00
I weekenden 29. til 31. maj tager troppen på weekendtur til Vestsjælland, nærmere området omkring Røsnæs lidt nord for Kalundborg. Det bliver en hyggelig vandreweekentur, hvor vi skal ud og se den flotte danske natur og overnatte i shelter og/eller telte. Vi ledere glæder os til at komme ud og vandre med jer, da det efterhånden er lang tid siden, at vi har haft sådan en tur, og vi håber at så mange af jer har mulighed for og lyst til at deltage!
Vi mødes på Buddinge St. kl. 16:00 fredag d. 29. maj, og vi forventer at være tilbage igen omkring kl. 13:00 den følgende søndag.
Deltagerprisen for turen er 250 kr., og der er seneste tilmelding d. 15. maj, så vi kan nå at få styr på togbilletter til og fra Kalundborg.