Fælleslejr 2026 | Medlemsservice

Fælleslejr 2026

18-09-2026 17:00 til 20-09-2026 11:00

Kaløvig Gruppe
Tag med når Spejderne strander på Den Mystiske Ø!


Spejdersæsonen er i gang - og vi lægger ud med at strande på en øde ø!

- og på denne lejr må man meget gerne tage sin mor, far og søskende med (men ingen kæledyr - undtagen papegøjer eller aber)


Junior, Trop, og Seniorspejdere mødes fredag aften d. 18. september (17:00) på Lykkegården, hvorfra vi koordinerer fælles transport. Kørsel til Paradislejren må påregnes, men vi fylder selvfølgelig bilerne op.

Familiespejdere, Bævere, og Ulve mødes lørdag 19. september (10:00) på Lykkegården, hvor vi fylder bilerne op, og slutter os til Junior, Trop, og Senior-spejderne.

Lejrturen slutter for alle søndag 20. september (11:00) med afhentning ved Paradislejren (Paradisvejen 62, 8600 Silkeborg)


Tema'et denne gang er "Strandet på den Mystiske Ø " - og der bliver selvfølgelig en masse fede spejder-aktiviteter for store og små, for unge og (halv)gamle, og for ægte eventyrere

Vi skal se, hvordan det går, når vi strander på en øde tropeø et sted i Stillehavet - der måske byder på mere mystik end man skulle tro! Selv om livet på en øde ø er primitivt bliver det alligevel en rigtig "luksus-lejr" for hele familien, hvor forældre, Bævere og Ulve kan overnatte inde. Vær dog opmærksom på, at der er tale om sovesale - ikke "værelser". I udgangspunktet sover Junior, Trop og Seniorspejdere dog ude i vores fine spejdertelte. De eventyrlystne er selvfølgelig også velkomne til at spænde en hængekøje ud mellem træerne eller sove under åben himmel som en ægte skibbruden. Familier, der gerne vil sove sammen i eget telt, er selvfølgelig også velkomne til medbringe "familieteltet" - blot I lige skriver det i tilmeldingen.

Så tag eventyr-hatten på, og kom med på en fed lejrtur i naturskønne omgivelser. 

Hele herligheden koster kun 150 kr for Junior/Trop (fre-søn) og 100 kr for Bæver/Ulv (lør-søn). Hvis mor/far/søskende gerne vil med, så skal de også bare tilmelde sig. Prisen er den samme som for spejderne (altså enten 150 kr for deltagelse fre-søn eller 100 kr for deltagelse lør-søn).

Vær også opmærksom på, at hvis man ønsker at tilmelde flere deltagere, skal man trykke på linket “tilmeld flere deltagere”, der dukker op lige inden man vælge at gå til betaling. Herved får man mulighed for at “lægge flere deltagere i indkøbskurven” inden man afslutter sit billetkøb. Man skal altså kun gennemføre betalingen en enkelt gang uanset hvor mange deltagere, man har tilmeldt.

Meld dig blot til; så sender vi en pakkeliste senere.

Med mange Stillehavshilsner

Alle lederne i KFUM Kaløvig Gruppe


Program for Fælleslejr den 18.-20. september 2026

Tema: Strandet på den Mystiske Ø

 

Fredag:

Kl. 17.00: Vi fylder bilerne ved Lykkegården, og så er der afgang for Junior, Trop og Senior mod Paradislejren, Paradisvejen 62, Silkeborg – husk madpakke

Kl. 18.30: Spisning af madpakker

Aftenhygge og måske natløb…

Lørdag:

Kl. 8.00: Morgenmad - flaghejsning

Kl. 9.00-12.00: Aktiviteter for Junior, Trop og Senior – inkl. forberede det sidste til eftermiddagens stjerneløb

Kl. 10.00: Vi fylder bilerne ved Lykkegården, og så er der afgang for Familiespejder, Bæver og Ulve mod Paradislejren, Paradisvejen 62, Silkeborg

Kl. 11.00: Familiespejderne, bævere og ulve ankommer til Paradislejren - Fordeling af sovepladser på salene og klargøring af telte

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 13.00: Fælles stjerneløb for alle – børn og voksne

Kl. 17.00: Fri leg og sjove og hyggelige aktivitet - og forberedelse af aftensmad

Kl. 18.00: Aftensmad

Kl. 19.30: Flaget ned og så er der Lejrbål (og et lille natløb for de yngste, hvis de har lyst)

Søndag:

Kl. 8.00: Morgenmad

Kl. 9.00: Flaget op

Kl. 9.05: Gåtur til bækken, mens andre pakker telte mm. ned

Kl. 11.00: Flaget ned og afgang fra Paradishytten

 

Bemærk:

Familier må gerne medbringe telt til at sove udenfor, men der er plads indenfor på sovesale.





 


Pris

Pris: 150,00

Tilmeldinger

6 tilmeldinger
Log ind for at se deltagere

Deltager



Spørgsmål

Deltagertype/Gren *









Sover du i eget telt?

Hvis du vil overnatte i dit eget medbragte telt sammen med familien, så svar ja!

Vil du hjælpe med hjemmebag? *

Hvis der ikke allerede er flere, der har meldt sig - så kan du her vælge at hjælpe os med at bage en kage eller en portion boller


(6 ledige pladser)
(3 ledige pladser)

Kommentarer

Er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på?

Hvor

Paradislejren
Paradisvejen 62
8600 Silkeborg
Danmark

Hvornår

Fra 18-09-2026 17:00
Til 20-09-2026 11:00

Arrangør

Kaløvig Gruppe
31343760
mikkelsteen.petersen@gmail.com