Ulveefterårsweekend 2019
01-11-2019 19:00 til 03-11-2019 12:00
UlveSå er det atter tid til en hytteweekend kun for ulvene fra Vangede. Turen går til ’Ørnereden’ ved Stenløse; ikke langt fra Bastrup Sø og Ganløseskovene. Vi skal hygge os inde og ude med spejderaktiviteter, måske et mærke, lave mad på bål og meget andet.
Turen går til ’Ørnereden’ http://elsdyrstammen.gruppesite.dk/spejderhytten-oernereden
ved Stenløse; ikke langt fra Bastrup Sø og Ganløseskovene.
Adressen er: Bøllemosevej 8, 3660 Stenløse. Telefon i
nødsfald er Lars’ mobil 2488 9183 / Børges mobil 3075 3185.
Vi mødes fredag den 1. november på p-pladsen ved Ungdomsgården
klokken 19.00. Du skal have spist inden du møder.
Hjemkomst søndag
klokken 12.00 samme sted (vi har IKKE spist
frokost søndag, før vi kører hjem derefter).
Vi kører i ledernes
privatbiler.
En enkelt forældrebil kan måske være nødvendig - angiv dette ved tilmelding.
Pris er kr. 150,00 pr. mand. Og senest 19. oktober,
Udstyr: Sovepose, lagen, kuffert/taske/gennemsigtig plastpose/IKEA-pose,
vaskegrej, nattøj, indesko, regntøj, gummistøvler, udendørs støvler (gerne
Gore-tex el.lign. gummistøvler duer ikke; de er for glatte), ’vandtæt’
frakke + overtræksbukser / flyverdragt, hue+vanter, meget varmt skiftetøj
(f.eks. god fleecetrøje), lygte med ekstrabatterier (eller endnu bedre: 2
billige små led-lygter; de koster ned til 20,00 pr. stk) – og evt. dolk /
lommekniv, hvis du har og må for dine forældre. Husk navn i alt! En kage er altid
velkommen! Husk de gode støvler og det varme tøj: Det går også ud
over lederne, når børnene begynder at fryse og blive pibede, hvis de bliver
kolde. Det er vigtigt at have lagen med, da madrasser ikke altid er
helt lækre – og hvis de endelig er lækre, skal de helst vedblive at være det. Soveposehylster
og taske (eller store, kraftige, gennemsigtige plastposer) skal alle være så
store, at ulven selv kan pakke (prøv selv derhjemme) uden at lederne
skal bruge tid på at pakke børnebagage. Jakker og støvler skal være med
lukkemekanismer (gerne velcro på støvlerne) som gør, at ulven selv kan lukke
dem.
Pris
Pris: 150,00
Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 29-10-2019 22:55:00