Sommerlejr 2020 bæver og ulve
09-07-2020 00:01 til 12-07-2020 23:59
Bævere UlveTil sommer drager vi afsted til en svensk ødegård med navnet Kulsvierhytten. Vi skal op og lege Robin Hood i de svenske skove. Der er konger der skal røves, åer der skal passeres, lejrbål der skal afholdes og pile der skal affyres.
Denne tur er for Bævere og Ulve, men forældre og søskende er også meget velkomne. Vi er afsted fra torsdag d. 9. juli om formiddagen til søndag d. 12. juli hvor vi regner med at være hjemme engang til eftermiddag. Prisen er 500 kr. pr. person. Skulle nogen forældre/søskende ville med, så er prisen stadig 500 kr. pr. person. Vores endelige planlægning er svær at lave før alle har tilmeldt sig, men vi vil bestræbe os på at tager man med som forælder og køre i bil og har andre spejdere med, så dækker vi noget transport og bro. Som sagt er det svært at planlægge endeligt, men hvis det går som vi håber, så har vi brug for minimum 2 ekstra biler som deltager på turen.
De 500 kr. dækker transport, mad, hytte, aktiviteter og en sommerlejr souvenir.
Der er mulighed for overnatning indenfor hvis forældre/søskende har brug for det. Spejderne sover ude i telt eller muligvis shelter.
Tilmelding kan ske på dette link: https://medlemsservice.spejdernet.dk/event/id/2411/register bare tilmeld dig med det samme 😊 (der er også sendt mail ud med tilmelding og link)
For at sikre at alle har fået tilbuddet, så vil vi bede dem, som ikke kan deltage om at sende en mail eller give besked til lederkredsen om at de desværre ikke kan deltage. De som kan deltage, tilmelder sig selvfølgelig bare via linket i mailen senest søndag den 8. marts.
Vi glæder os helt vildt til denne tur og vi håber på så meget opbakning som muligt, for det her…. Det blir fedt 😊
Har I nogen spørgsmål, så stil dem endelig til en af lederne.
Der vil komme yderligere info vedr. f.eks. transport og pakkeliste når vi nærmer os.
Pris
Pris: 400,00Pladser
Antal pladser: 60Ledige pladser: 23