DM i Spejder 2021

24-04-2021 08:30 til 25-04-2021 12:30

Juniorspejdere Spejdere Seniorspejdere
Bolunds Havørne har før vundet junior-DM's afdeling på Næsbycentret. I år går vi efter én af de flotte præmier i det landsdækkende, online-arrangement: DM i Spejder.
Så blænder vi op for årets første spejdertur. DM i Spejder bliver i år en konkurrence, hvor alle havørnene fra vante rammer dyster imod resten af Danmarks spejdere. I vil få benyttet alle de spejderfærdigheder, vi hver uge øver hjemme i gruppen. Vi håber at i er klar til en alternativ spejderoplevelse!

Havørnene stiller op som en storspejderpatrulje, som juniorspejderne deltager i. Der bliver knald på under hele arrangementet, og I vil i patruljen få brug for de bedst mulige samarbejdsevner, når I bliver præsenteret for et hæsblæsende program. Det hele foregår via nettet som er virtuelt løb kombineret med live indslag. Hvis vi skal have en chance - for at vinde, men også bare for at have en sjov weekend - er det vigtigt, at alle tropmedlemmer deltager. Kommer der afbud fra nogen af de aktive medlemmer, aflyser vi. Freja har lovet at stå for den tekniske forbindelse til facebookbegivenheder, som er central i arrangementet, alle andre løser opgaverne undervejs. Lederne er til stede, men må ikke hjælpe med opgaverne.

For at minimere smitterisikoen har vi valgt, at vi hver især overnatter hjemme. Mødetiderne er dermed som følger:
Lørdag d. 24. kl. 8:30 mødes vi ved hytterne. Vi er færdige (måske i mere end én forstand) kl. 22.
Søndag d. 25. kl. 9 mødes vi igen samme sted. Vi slutter af kl. 12:30.

Medbring: Madpakke til lørdag middag, spisegrej, lommelygte/pandelampe (lørdag), tøj efter vejret, godt humør og gå-på-mod

Tilmelding: Vi vil gerne bede om tilmelding senest onsdag d. 7/4 af hensyn til forberedelserne.

Se evt. flere oplysninger ved at følge arrangementet på Facebook. I finder det på nedenstående link. På Facebook kommer der løbende hints og nyheder:https://www.facebook.com/DMiSpejder/. Det er også der i finder den Facebook begivenhed, hvorfra mange ting vil foregå.  Der er også oplysninger at finde på dmispejder.dk.

Pris

Pris: 80,00

Hvor

Bolund Gruppe
Lindebjergstien 25
Gundsølille
4000 Roskilde
Danmark

Hvornår

Fra 24-04-2021 08:30
Til 25-04-2021 12:30

Arrangør

Bolund Gruppe
kasserer@bolundgruppe.dk