Juniorspejder sheltertur 2021 | Medlemsservice

Juniorspejder sheltertur 2021

24-04-2021 09:45 til 25-04-2021 15:00

Juniorspejdere
Juniorspejderne tager på sheltertur d 24.25 april

Vi skal finde en hemmelig shelterplads et hemmeligt sted på Midtsjælland – og overnatte derude med gør-det-selv-mad-på-bål og gør-det-selv-lejrbåls-hygge. Det bliver godt, og det bliver koldt, og vi glæder os til en sjov weekend med børnene!

Praktisk info:

Afgang lørdag klokken 10.00 fra hytten. Kom allerede klokken 09.45, så vi har god tid til at tjekke børnene ind, inden vi drager afsted i samlet flok klokken 10.00.

Hjemkomst søndag klokken ca. 14.00-15.00. Det præcise tidspunkt oplyser vi på Facebook, når vi ved hvilket tog vi når tilbage mod København.

Shelterens placering er HEMMELIG, og vi skal bruge kort og kompas for at finde derud. Regn med at der er cirka 10 km. fra toget og ud til shelteren – og pak/vælg fodtøj derefter.

Børnene skal så vidt muligt selv bære deres ting på ryggen. Men! Der er stor forskel på hvilke rygsække børnene har, og om de er vant til at gå langt med oppakning. Derfor har vi en følgebil, der er klar til at tage overskydende soveposer, liggeunderlag med til børnene samt evt. en ekstra taske med for de børn, der har behov for det. Spørg spejderlederen, hvis du er i tvivl om hvordan du skal pakke til dit barn!

Tilmelding via udleverede seddel – og indbetaling af kr. 100 via separat tilmelding+indbetaling lige her.

Seneste frist for tilmelding: onsdag den 21.4.2021


------------- PAKKELISTE/VEJLEDNING ------------

Principper:

  • Spejderne skal så vidt muligt bære alle deres ting på ryggen – men omvendt skal I også tage hensyn til barnet: om han/hun er vant til at gå langt med oppakning, og om han/hun har en velsiddende rygsæk der er velegnet til formålet.
  • Vi har en bil, der kører det udstyr, spejderne ikke selv medbringer på ryggen. Det kan fx være sovepose og liggeunderlag – eller en ekstra taske med nogle af barnets ting.
  • Vi tager afsted klokken 10.00 fra hytten, og spejderen skal selv medbringe frokost til den første dag. Så pak en madpakke og fyld en drikkedunk. Og sørg for, at provianten er let tilgængelig i toppen af rygsækken.
  • Spejderne møder som sædvanlig i reglementeret uniform – og ja, de må gerne medbringe kniv i bæltet.
  • Mødetid: 09.45 – så vi kan nå at tjekke spejderne ind, inden vi tager afsted.

Pakkelisten:

  1. Varmt og vindtæt tøj
  2. Gode sko eller støvler som barnet kan gå langt i (uden at få ondt i fødderne)
  3. Sovepose (varm, det er stadig koldt om natten) + liggeunderlag
  4. Regntøj (øverst i tasken)
  5. Tandbørste og tandpasta
  6. Ekstratøj (husk ekstra strømper)
  7. En god lygte
  8. Plastiktallerken, skål, kop og bestik – i en pose
  9. Viskestykke
  10. Madpakke
  11. Drikkedunk/væske
  12. Evt. medicin inklusive skriftlig instruktion
  13. Sygesikringsbevis (helst bare en kopi)

NB:

Det er som sædvanlig forbudt at medbringe: 

  • slik, chips eller andre søde sager, samt 
  • diverse elektronisk udstyr, herunder mobiltelefoner.

Vi glæder os til turen med børnene :-)

Vi regner med at være tilbage ved hytten søndag klokken ca. 14-15. Det præcise tidspunkt får I på Facebook, når vi sidder i toget.

Pris

Pris: 100,00

Hvor

Hvidovre Syd Gruppe
Hvidovre Strandvej 13
2650 Hvidovre
Danmark

Hvornår

Fra 24-04-2021 09:45
Til 25-04-2021 15:00

Arrangør

Hvidovre Syd Gruppe
gl@hvidovre-syd.dk