Forældresommermøde og del 2 af generalforsamlingen

07-06-2021 17:00 til 07-06-2021 19:00

Bolund Gruppe Ledere Bævere Ulve Juniorspejdere Spejdere Seniorspejdere
Vi laver mad over bål og hører om årets sommerlejre og Bolund Gruppes øvrige aktiviteter. Tag familien med!
Spejderne inviterer til to hyggelige timer, hvor I kan blive lidt klogere på, hvad jeres børn går og laver til spejder. Vi skal også lave aftensmaden på bål, så alle vore spejderes forældre og søskende er velkomne. Menuen står på bagte kartofler, snobrød og pølser.

Programmet består foruden madlavningen (og spisningen) af den del af generalforsamlingen, som vi udskød i forbindelse med vores online generalforsamling. Vi vil fortælle lidt om, hvad spejderne er i gang med, og have en debat om, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid - både til møder og på ture og i og omkring hytterne. Ikke mindst vil vi orientere om årets sommerlejrplaner, men også give et glimt af næste sommers store spejderbegivenhed: Den kæmpestore "Spejdernes Lejr" i Hedeland. Der vil være fuld gang i spejderaktiviteter til børnene undervejs, så de ikke skal kede sig.

Mødet bliver afholdt udendørs, så klæd jer på efter vejret, sådan som spejdere gør. Vi glæder os til at se jer!

Coronaregler:
Vi må højst forsamles 100 personer. Derfor beder vi om tilmelding af alle deltagere senest søndag d. 6/6 kl. 12 middag - hold jer endelig ikke tilbage!
Vi holder mødet udendørs. Adgang til indendørs faciliteter (tilsyneladende inkl. toiletter) for personer over 12 år kræver mundbind og for over 18-årige desuden coronapas. Det kunne være praktisk, hvis mindst én voksen pr. familie har et gyldigt coronapas med.
Medbring service til egen familie. Se menuen ovenfor - I kommer langt med en kop, en tallerken og en teske til hver. Tag evt. en plasticpose med til at transportere den beskidte service hjem i.

Hvor

Bolund Gruppe
Lindebjergstien 25
Gundsølille
4000 Roskilde
Danmark

Hvornår

Fra 07-06-2021 17:00
Til 07-06-2021 19:00

Arrangør

Bolund Gruppe
kasserer@bolundgruppe.dk