Jota Joti 2022
14-10-2022 19:00 til 16-10-2022 15:00
Ildkulten Rover SpejdereJota / Joti 2020
Så prøver vi en helt anderledes spejderweekend.
Hvorfor er den anderledes, spørger du? Jow, fordi, vi ikke skal lave ret mange "almindelige" spejderopgaver. Men vi skal hygge, spise snolder, chips, drikke sodavand OG så det egentlige arrangement.
Inden du lige springer fra grundet den lidt højre pris, så inkluderer prisen 3 mærker. Derfor den lidt høje pris. (Man skal selvfølgelig "gøre sig fortjent" til mærkerne, men det kan alle)
Der er et mærke til alle, der deltager i weekenden.
JOTA / JOTI består af to grene - deraf navnet.
JOTA står for Jamboree On The Air - spejderlejr i luften
JOTI står for Jamboree On The Internet - spejderlejr på internettet.
JOTA
er om at få kontakt til spejdere i Danmark, men også resten af verden, via radioer.
Det er ikke din almindelige transistorradio, eller radioen i bilen - men en radio-sender. Man kan sige, at det er som en stor walkie-talkie :)
Disse radioer er nogle, som det kræver en licens for at kunne bruge. Men denne weekend har spejdere i hele verden lov til at snakke i dem - under kyndig vejledning af en licenceret radioamatør.
Det er den ene ting, vi skal prøve. At få kontakt med spejdere andre steder i verden.
Jota har faktisk eksisteret siden 1958.
Der er et mærke til dem, der har snakket med en anden spejder på radioen.
JOTI
er tilsvarende om at få kontakt til andre spejdere - her bruger man internettet som kommunikations middel.
Vi bruger nogle kanaler på IRC-netværket, der udelukkende er oprettet til spejderbrug.
OG - der sidder nogle flittige mennesker, og holder øje med - og holder styr på - disse kanaler gennem hele weekenden. Dette for at vi alle får en sikker oplevelse, og for at være "mutter skrap" hvis man ikke kan finde ud af at opføre sig :)
Joti har eksisteret siden 1998.
Der er et mærke til dem, der har skrevet med en anden spejder på internettet (IRC).
Hvad skal vi så denne weekend?
Vi mødes fredag aften, efter at have spist aftensmad.
Så kommer der nogle radioamatører med deres grej, og skal have det sat op. Vi skal selvfølgelig hjælpe dem, hvis der skal sættes noget antenne op i et træ / bygge et tårn eller noget.
Og vi skal have sat vores computere til netværket i hytten, og have indstalleret en IRC klient på dem. Så det vil være SUPER hvis du selv kan medbringe en pc - uanset om det er en bærbar eller en stationær.
Lørdag kører vi på med kontakter på radio / IRC-nettet. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der kan komme en lille spejderaktivitet ind over :)
Søndag kører vi kun på IRC-nettet, da radioamatørerne tager hjem lørdag aften på et tidspunkt.
Og så skal vi selvfølgelig have pakket sammen og gjort rent efter os.
Det bliver en anderledes tur - med fokus på kommunikation og hygge.
Vi overnatter ved hytten - og da vi ikke må overnatte I hytten, foregår overnatning i telt.
Du skal pakke:
Sovepose + liggeunderlag - til udendørs overnatning
Indetøj til weekenden.
Regntøj
Rigeligt med snolder/chips/sodavand - for det bruger man en del af, når man sidder foran skærmen og hygger. :)
Du kan læse meget mere omkring hvad jota / joti er på hjemmesiden https://www.jota-joti.dk