Gruppeweekend til Frydenborglejren.
25-11-2022 16:30 til 27-11-2022 13:00
Vi laver fælles mad, hygger med bål og lege. De fleste aktiviteter er ude i naturen så huske påklædning efter vejret og husk navn på alt. Lad endelig ungerne være med til at pakke deres ting, så de får en fornemmelse af hvad de har med.
Gruppeturen
skal styrker fællesskabet og venskaber på tværs af enhederne. Vi skal have
masser af frisk luft, vandre i mørket og tælle stjerner. Vi forventer at gamle
spejdere byder de nye velkommen i flokken og at alle har fokus på at weekenden
skal være, sjov, opbyggende, lærerig og udviklende for den enkelte spejder.
Der bliver tid til leg og ophold i naturen så alt elektronik bedes blive hjemme.
Vi er opmærksomme på at der er julefest i 2. klasse og LAN i klubben, hvorfor man ved tilmelding kan notere om man først kommer lørdag formiddag.
Pris/betaling For at deltage overføres kr. 300,- til MobilPay tlf. 20 62 62 12 (Dorte) som dækker aktiviteter samt mad. Husk at skrive spejderens navn på ved overførsel.
Pakkeliste:
Sovepose
Lunt tæppe/lagenpose
Liggeunderlag (ikke luftmadras)
Regntøj
Gummistøvler
Lommelygte
Nattøj
Uniform/tørklæde
Ekstra tøj + varmt tøj (tøj efter vejret)
Toilettaske
Håndklæde
Drikkedunk
Bamse/sovedyr
Husk madpakke til fredag aften.
Vi glæder os rigtig meget til at være sammen med hele gruppen.