Gruppesommerlejr 2023 | Medlemsservice

Gruppesommerlejr 2023

01-07-2023 12:00 til 08-07-2023 12:00

Bævere Ulve Troppen Seniorspejdere
Gruppesommerlejr i uge 27 - Houens Odde Spejdercenter

Så er vi klar til at præsentere planerne for årets sommerlejr til bæver, ulve, smutter, trop og seniorspejder. Og i kan godt glæde jer!

Vi skal være på Houens Odde spejdercenter nær Kolding og deltage på deres "centerlejr" i uge 27.

Der er masser af muligheder for fede spejderaktiviteter, og gode muligheder for heiks og naturaktiviteter. Vi skal sove ude og opholde os uden for hele tiden, så der er masser af mulighed for frisk luft. Vi laver selvfølgelig mad på bål og spiser i det fri. 


Bæver, Ulve og Smutter
Vi kommer samtidig med trop- og seniorspejderne, lørdag den 01.07.23 og bliver til tirsdag den 04.07.23 kl. 17.00, hvor forældrene er inviteret til besøg.
Der vil derfor ikke blive arrangeret fælleskørsel retur for bæver, ulve og smutter!

Vi er med i 4 dage hvor vi skal lave sjove aktiviteter, lave mad, lugte af bål og gå sent i seng. Og så skal vi være sammen med de store spejdere og hygge med dem.
Vi slutter af med at invitere til en besøgsaften tirsdag kl. 17.00, hvor forældre og søskende kan medbringe en madkurv og opleve lidt af lejrlivet sammen med spejderne.

På lejren er Lasse, Mads, Astrid og Søren med som ledere for bæver, ulve og smutter.

Prisen for disse 4 dage på lejren er 500 kroner for bæver, ulve og smutter.

Trop- og Seniorspejdere

Vi kommer lørdag den 01.07.23 og tager hjem igen lørdag den 08.07.23.

Der vil være også mulighed for en besøgsdag for forældre og søskende tirsdag 04.07.23 kl. 17.00, samtidig med at Bæver, Ulve og Smutter hentes hjem.
På lejren er Lasse, Alexander, Kirstine, Bo og Line med som ledere for trop- og seniorspejdere.

Prisen for disse 7 dage på lejren er 1000 kroner for trop- og seniorspejdere.


Sidste frist for tilmelding er 11. Juni!

Kontakt din nærmeste leder hvis du har spørgsmål eller skriv til Seniorleder Line på line.2909@gmail.com.

Vedhæftet finder du et forslag til pakkeliste og lidt yderligere information til forældre.
Vi kører alle fælles fra spejderhuset lørdag kl. 12.00. Spejderne fordeles ud blandt de forældre der kan køre. Der vil ligeledes blive arrangeret fælleskørsel for trop- og seniorspejdere til hjemturen.

Vi glæder os til nogle fantastiske dage på Houens Odde Spejdercenter!

Spejderhilsner fra 
Lederne i Dalum gruppe

Pris

Pris: 0,00

Hvor

Houens Odde Spejdercenter
Houens Odde 14-20
6000 Kolding

Hvornår

Fra 01-07-2023 12:00
Til 08-07-2023 12:00

Arrangør

Dalum Gruppe
dalumspejdercenter.dk@gmail.com