Webinar - Spejderliv med ekstra mening

14-06-2023 20:00 til 14-06-2023 21:00

Plads til flere i spejderfællesskabet? Vil du høre mere om, hvordan I i jeres gruppe kan skabe plads til unge, der er udfordret og lever med et handicap?

Kom med til webinar, hvor Nynne Pertou fra Sammenslutnig for Unge Med Handicap (SUMH) og Marie Snedker, udviklingskonsulent hos KFUM-Spejderne, fortæller om Projekt Outsider.

Projekt Outsider giver unge mennesker, der kan have svært ved at blive en del af foreningslivet, en mulighed for at blive spejdere. Det kan være unge med handicap, diagnoser og kroniske sygdomme på bosteder og særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU’er).

Spejderarbejde med ekstra mening Mød også Charlotte og Michael fra Esbjerg V gruppe, der fortæller deres oplevelser med Projekt Outsider og at lave spejderarbejde med ekstra mening.

Michael siger: ”At være med i Projekt Outsider og arbejde sammen med unge mennesker, der har en udfordring eller et andet syn på hverdagen, giver så meget forståelse for, hvor vigtigt et fællesskab er for udvikling.”

Har du lyst til at høre mere om Projekt Outsider eller er du nysgerrig på, hvordan andre spejdergrupper arbejder med at skabe plads til unge med særlige forudsætninger? Så kom med til webinar onsdag 14. juni kl. 20-21.

Du kan læse mere om Projekt Outsider her: https://kfumspejderne.dk/partnerskaber/#projektoutsider

Vel mødt

Hvor

Webinar online

Danmark

Hvornår

Fra 14-06-2023 20:00
Til 14-06-2023 21:00

Arrangør

KFUM-Spejderne i Danmark
Marie Snedker
22229427
marie.snedker@kfumspejderne.dk