Distriktsturnering 2024

06-04-2024 09:15 til 06-04-2024 16:00

Ulve Bævere

Foråret er kommet, og det betyder, at årets bæver-ulve distriktsturnering nærmer sig. I år skal vi rejse ud i verden. Hvert hold modtager et spejderpas, og det gælder så om, at besøge en masse lande, hvor man laver spændende aktiviteter og får stempler i sit pas. Vi starter med at stige på flyet og tager ud og ser, hvad de forskellige lande har at byde på. På posterne får holdene desuden point i form af perler, og til sidst finder vi ud af, hvilke hold der har flest perler og dermed har vundet turneringen. Det bliver en sjov og hyggelig dag, hvor man går rundt med spejdere og ledere fra ens egen gruppe, men også møder andre Bævere- og Ulvespejdere.
Hvornår: Lørdag d. 6. april kl. 9.15 til 16:00.

Hvor: Vi starter og slutter ved spejderhytten i Ikast (Edith Rhodes Vej 100), hvorfra vi arrangerer fælleskørsel til/fra KFUM-spejderne i Gjellerup, hvor distriktsturneringen finder sted.

Pris: Det er gratis at deltage, og alle deltagere får mærket ”REJS UD”.

Tilmelding: Udfyld formularen nederst på siden

Sidste tilmeldingsfrist: Torsdag d. 21/3

Medbring

- En lille rygsæk

- Stor madpakke, snacks og drikkedunk

- Varmt tøj til at være ude hele dagen

- Selepude hvis dit barn er under 135 cm.

 

Mange hilsner fra Bæver- og Ulvelederne


Hvor

KFUM-spejderne Gjellerup
Klokkekildevej 15A
Gjellerup
7400 Herning
Danmark

Hvornår

Fra 06-04-2024 09:15
Til 06-04-2024 16:00

Arrangør

Ikast Gruppe
2251 2470
info@ikastspejder.dk