Endelig tilmelding: Sommerlejr 2024 for bævere og ulve

30-06-2024 11:00 til 03-07-2024 18:00

Bævere Ulve
Kom med til årets største spejderoplevelse: Sommerlejren

Årets sommerlejr kommer til at foregå på Arresøcentret nær Frederiksværk. Vi tager af sted med hele gruppen, dog sådan at bævere og ulve kun har tre overnatninger, mens troppen er af sted fra lørdag til lørdag. Overnatningen kommer til at foregå i vores egen gruppes nye telte, og vi laver mad over bål. Vi har naturligvis ikke hele programmet klar endnu, men centret  tilbyder mange spændende aktiviteter, så vi kommer ikke til at kede os. 

Vi mødes på Arresøcentret søndag lige før frokost, så vi har god tid til at se os om allerede den første dag. Onsdag d. 3/7 inviterer vi jer til at komme til lejren kl. 16. Jeres børn vil så vise jer lidt rundt, og vi byder på en bid mad, inden I kører hjem. Vi slutter af kl. 18.

Prisen for at deltage bliver 400 kr., hvoraf de 200 kr. allerede er betalt ved forhåndstilmeldingen. 

Den anden rate på 200 kr. skal betales ved endelig tilmelding inden d. 15. maj 2024. Indtil da kan halvdelen af forudbetalingen tilbagebetales ved afbud; efter d. 15/5 må tilmeldingen betragtes som bindende, og vi kan ikke love, at der kan betales noget tilbage.

Ledere og hjælpere betaler ikke for deres deltagelse; til gengæld forventer vi at spejderne deltager i lodseddelsalget i foråret, så der bliver råd til at få voksne med på turen.

Vi glæder os til sommervejr og sommerlejr og håber, at I alle vil tage med og nyde det rigtige spejderliv.

Pris

Pris: 200,00

Hvor

Arresøcentret
Auderød Byvej 4
3300 Frederiksværk
Danmark

Hvornår

Fra 30-06-2024 11:00
Til 03-07-2024 18:00

Arrangør

Bolund Gruppe
kasserer@bolundgruppe.dk