Familielejr 2024

13-09-2024 17:00 til 15-09-2024 12:00

Kaløvig Gruppe
Tag familien med på opstartsweekend til piraternes Bahamas anno 1710! Arrrr, arrr!


Spejdersæsonen er i gang - og vi skal på eventyr blandt pirater, spanske guldskatte og øde palmeøer!

- og på denne lejr må man meget gerne tage sin mor, far og søskende med (men ingen kæledyr - undtagen papegøjer eller aber)


Junior, Trop, og Seniorspejdere (og deres forældre) mødes fredag aften d. 13. september (17:00) på Lykkegården, hvorfra vi koordinerer fælles transport. Kørsel til Paradislejren må påregnes, men vi fylder selvfølgelig bilerne op.

Familiespejdere, Bævere, og Ulve (og deres forældre) mødes lørdag 14. september (10:00) på Lykkegården, hvor vi fylder bilerne op, og slutter os til Junior, Trop, og Senior-spejderne.

Lejrturen slutter for alle søndag 15. september (12:00) med afhentning ved Paradislejren (Paradisvejen 62, 8600 Silkeborg)


Tema'et denne gang er "Pirates of the Caribbean " - og der bliver selvfølgelig en masse fede spejder-aktiviteter for store og små, for unge og (halv)gamle, og for søulke, letmatroser og landkrabber!

Vi rejser tilbage til Nassau anno 1710 - hvor piraterne plyndrede og stjal i hele Vestindien, og livet til tider var barskt - men det bliver  alligevel en rigtig "luksus-lejr" for hele familien, hvor forældre, Bævere og Ulve kan overnatte inde på kroen "Admiral Benbow" (altså centerhytten). I udgangspunktet sover Junior, Trop og Seniorspejdere dog ude i vores fine spejdertelte. De eventyrlystne er selvfølgelig også velkomne til at spænde en hængekøje ud mellem palmetræerne eller sove under åben himmel som en ægte pirat. Familier, der gerne vil sove sammen i eget telt, er selvfølgelig også velkomne til medbringe "familieteltet" - blot I lige skriver det i tilmeldingen.

Nåja! Selv om Nassau var kendt for dine barske pirater , så er der skam fine toiletter med træk og slip! (ingen muldtoiletter denne gang!)

Så på med pirathatten og huggerten, find træbenet og kloen frem, og kom med på en pragtfuld weekend i naturskønne omgivelser. 

Hele herligheden koster kun 150 kr for Junior/Trop (fre-søn) og 100 kr for Bæver/Ulv (lør-søn). Hvis mor/far/søskende gerne vil med, så skal de også bare tilmelde sig. Prisen er den samme som for spejderne (altså enten 150 kr for deltagelse fre-søn eller 100 kr for deltagelse lør-søn).

Vær også opmærksom på, at hvis man ønsker at tilmelde flere deltagere, skal man trykke på linket “tilmeld flere deltagere”, der dukker op lige inden man vælge at gå til betaling. Herved får man mulighed for at “lægge flere deltagere i indkøbskurven” inden man afslutter sit billetkøb. Man skal altså kun gennemføre betalingen en enkelt gang uanset hvor mange deltagere, man har tilmeldt.

Meld dig blot til; så sender vi en pakkeliste senere.

Arr! Arr!

Alle lederne i KFUM Kaløvig Gruppe

 

Pris

Pris: 150,00

Tilmeldinger

5 tilmeldinger

Deltager



Spørgsmål

Deltagertype/Gren *









Sover du i eget telt?

Hvis du vil overnatte i dit eget medbragte telt sammen med familien, så svar ja!

Vil du hjælpe med hjemmebag? *

Hvis der ikke allerede er flere, der har meldt sig - så kan du her vælge at hjælpe os med at bage en kage eller en portion boller


(6 ledige pladser)
(6 ledige pladser)

Kommentarer

Er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på?

Hvor

Paradislejren
Paradisvejen 62
8600 Silkeborg
Danmark

Hvornår

Fra 13-09-2024 17:00
Til 15-09-2024 12:00

Arrangør

Kaløvig Gruppe
31343760
mikkelsteen.petersen@gmail.com